Dit sociale barn
– hvordan gruppen påvirker dit barnBørnepsykolog John Aasted Halse ser i Dit sociale barn på, hvem der påvirker børn og unge og hvordan. En af bogens pointer er, at kammeraterne spiller en lige så stor rolle for børns sociale udvikling som forældre og genetik.
Venner og de sociale relationer med jævnaldrende betyder mere og mere for børn og unge. Det så vi under Corona-nedlukningerne, hvor alt for mange børn havde mistrivsel, fordi de ikke kunne omgås deres kammerater i skolen og til fritidsaktiviteterne.
I Dit sociale barn fortæller John Aasted Halse, hvem der påvirker dine børn og hvordan og om deres sociale liv og udvikling, hvordan de trives i deres vennegrupper, og hvad der skal til for, at gruppen kan fungere.
Bogen handler handler også om, hvordan du som forælder kan vise vejen og støtte dit barn til at trives gennem tilknytning, så det indgår i gode relationer, der ender i positive venskber, frem for destruktive præget af mobning, angst, ensomhed og måske ligefrem kriminalitet.
Målgruppen er først og fremmest forældre og andre tæt på børnene, men den vil også kunne læses med udbytte af pædagoger, lærere og studerende på de pædagogiske uddannelser.
»En dagsaktuel bog. Her er en bog skrevet af en klog mand [med] stor indlevelse og erfaring i børn og unges liv. […] En bog du og dit team bør læse!«
Karakteren 12 i Specialpædagogisk månedsblad
»Introduktion til børns sociale liv i et lettilgængeligt sprog med mange eksempler og forklaringer på de brugte begreber. Bogen kan give forældrene et overblik over børns udvikling og hjælpe dem til en bedre forståelse af børns ressourcer i forskellige (konflikt)situationer.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Jeg har fået en opfriskning af mine pædagogiske begreber og nye indsigter i, hvad jeg kan gøre bedre for børn. Mine egne, men også andres. Det bliver lidt ligesom en positiv bibel for mig, specielt under afsnittet budskaber om anerkendelse. Budskaber, der er gode at huske og hænge op på køleskabet.«
Celia Rosener, pædagog
»Det fine ved bogen her er alle de dagligdags eksempler og cases den disker op med. […] En let læst og aldeles glimrende bog skrevet af en af de meget vidende mennesker om børn og børnecirkler.«
Bogsyn, 9. februar 2022
»Bogen kan sætte en skræk i livet på dig og få dig til at krydse alt for, at dit barn færdes i sunde venskaber – velvidende at det ikke definerer alt, så vid, at det definerer meget. Nu og ind i fremtiden.«
Boglivet, 21. august 2024
Antal sider: 218
ISBN: 9788772163710
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 17-11-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 7715