Springet
Springet er en dokumentarfilm om krig og idealisme, om kærlighedens og begærets vildveje, om blodets bånd og om at være menneske i det stormombruste 20. århundrede. Filmen er instrueret af Claus Bohm, monologen er skrevet af Kim Leine og indtalt af Jesper Christensen.
1. Verdenskrig hærger og over hele Europa dør unge mænd og civile dag efter dag. Samtidig ændrer Den russiske Revolution verdensbilledet og krigens rytme, og Finland formår at løsrive sig fra det gamle Rusland og erklære sig selvstændigt.
Det resulterer i en næsten fire måneder lang og blodig borgerkrig mellem 'de røde' og 'de hvide' i Finland. Frivillige fra hele Skandinavien strømmer til at for at kæmpe for enten socialisterne eller nationalisterne.
Blandt de frivillige er danskeren Peter de Hemmer Gudme. Han tager i marts 1918 toget gennem Sverige til Finland sammen med sin bror og fem andre danskere. De skal kæmpe for 'de hvide' og slå det socialistiske oprør ned.
Springet følger Peter de Hemmer Gudmes eventyrlige liv gennem borgerkrigen i Finland, som engageret krigskorrespondent i Den finske Vinterkrig 1939-1940, som frihedskæmper under besættelsen og frem til hans gådefulde selvmord i Shellhuset.
Filmen henvender sig til alle med interesse for det 20. århundredes historie og de markante skæbner, der tog aktiv stilling i de store krige og årene imellem.
Monolog: Kim Leine. Indtaling: Jesper Christensen. Komponist: Ida Bach Jensen.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 57
ISBN: 9788772161327
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 20-03-2019
Indbinding: Ikke opgivet
Best.nr.: 13485