Gæk
Inspiration til gækkebreveGækkebreve er en unik dansk tradition, der i flere hundrede år har glædet både afsendere og modtagere. Med den voksende interesse for kreative sysler og mindful håndarbejde er det blevet tid til en ny, smuk bog, der bidrager til at føre traditionen videre.
Susan Kortegård og Karin Halds bog er et inspirationskatalog med et væld af smukke klip – enkle og for de øvede, sprudlende og elegante, traditionelle og nytænkende – men alle kreative og inspirerende. De mange breve ledsages af skabeloner, en introduktion til folde- og klippeteknikker, gækkevers og historiske fakta.
I bogen findes også et detaljeret kapitel om at lave gækkeklip sammen med mindre børn, og dens budskab er, at alle – uagtet alder og fingerfærdighed – kan klippe et gækkebrev og glædes ved det.
Gæk indeholder skabeloner til hjælp for uøvede klippere. Men når der er brugt skabeloner nogle gange, vil der sikkert opstå lyst til at fortsætte på egen hånd.
I bogen findes desuden over 100 forskellige vers, både smukke, sjove og poetiske. Mange er overleverede, og der er noget særligt over de gamle kendinge. Men forfatterne opfordrer os også til at finde på vers selv.
»Gæk er en fin og inspirerende bog. Den giver et godt indblik i gækkebrevenes historie, regler for gækkebreve og indeholder masser af inspiration og gode skabeloner samt rim til egne gækkebreve.
Bogen er anvendelig i min hverdag både som folkeskolelærer til arbejdet med gækkebreve med eleverne, men også i det private til egne gækkebreve. [...] Jeg glæder mig allerede til påske. «
Pia Pignot, folkeskolelærer og AKT-vejleder
»Bogen Gæk er en flot og inspirerende bog, som allerede på forsiden indbyder til at gå på opdagelse. Forsiden viser tydeligt, hvad man kan forvente af bogen. [...] Det er nemt at lave gækkebreve, når man har så mange skabeloner, som man enten kan bruge direkte eller lade sig inspirere af. Der er rigtig mange illustrationer med eksempler på gækkebreve, som er lavet af børn, og andre af nogle med stor tålmodighed, en sikker hånd og en god saks. [...] Jeg kan varmt anbefale bogen, som kan bruges i undervisning, men i høj grad som inspiration til en god aktivitet for bedsteforældre og børnebørn.«
Bente Staub, folkeskolelærer, cand.pæd. i it-didaktisk design
»En lækker bog. Flot, inspirerende, overraskende [...] Jeg blev virkelig inspireret og glæder mig til at finde papir og saks frem. Igen kan jeg huske, hvor sjovt det var som barn at klippe gækkebreve. [...] Det er rigtig hyggeligt tidsfordriv – og når man først af blevet grebet af det, så er det faktisk ikke svært selv at finde på nye varianter. Det er hyggeligt at lave gækkebreve, både alene og sammen med andre. Så nu er det frem med saksen og tid til at komme i gang!«
Lisbeth Tinghus, pædagog
»Arhmen hva’! Den fineste, fine bog med inspiration til gækkebreve. Virkelig en cute bog, og nej …! Det er ikke for tidligt at begynde at bladre i Gæk og finde gækkebrevsgrej frem og komme i gang. ✂️«
Boglivet, 3. februar 2024
»Der er så fint beskrevet, hvordan man laver skabelonerne selv, og man kan lave ret avancerede designs – virkelig nemt! Det er også over 100 vers, man kan skrive i sit gækkebrev – og nogle virkelig sjove vers, når man er 5 år og lige har lært at rime. Det taler lige til mit craft-terapi-hjerte, og alle jer, der nu modtager en stak gækkebreve i postkassen om en uges tid, glemmer lige det her opslag, ik’!«
Kreakosten, 16. februar 2024
»Det er en rigtig fin og hyggelig bog – og jeg elsker bare gækkebreve – både at få og lave …«
My Daily Read, 13. februar 2024
5 stjerner - ★★★★★
»Selvom skabelonerne ikke ser komplicerede ud, er de alligevel ret detaljerede, så det er fint med et afsnit dedikeret til mindre børn, så hele familien kan være med. Super med eksempler, der viser effekten, når man ændrer på kant, midte eller ”stropper”.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 26. februar 2024
»den fineste bog om gækkebreve – med gækkebrevenes historie og masser af gode idéer til udformning og tekst«
Kirstine Kirk, 25. februar 2024
»Måske skulle du dykke ned i bogen og blive inspireret. Her er gækkebreve både for store og små. Bogen er fyldt med både gækkebrevets historie, regler og ikke mindst masser af tips og tricks. Her er vers og remser og ikke mindst skabeloner til både lette og svære klip. Det er blot med at gå i gang. Der er ikke noget så hyggeligt som at sidde sammen med børn og børnebørn og klippe og klistre.«
Knirkes bøger, 9. marts 2024
Go’ morgen Danmark, 13. marts 2024
»Hvis du, ligesom mig, også er til de gode gamle traditioner og hyggen i at klippe, skrive og sende gækkebreve, så tag et kig i inspirationsbogen Gæk, der både fortæller om de flere hundrede år gamle gækkebrevstraditioner og indeholder fine skabeloner og masser af skønne vers til gækkebrevene. Jeg er sikker på, du kender mindst én person der vil elske at modtage et fint og personligt gækkebrev fra lige netop dig!«
Krea.marie, 12. marts 2024
Julie Tantholdt, TV 2, 16. marts 2024 (interview)
Antal sider: 160
ISBN: 9788772166919
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 02-02-2024
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 20848