22 ture i Københavns omegn som du skal på
Tag på nye eventyr i Københavns forstæder med din helt egen guide i hånden. Hvor ofte besøger man Københavns omegn: sydover mod Køge, Vestegnen, Tårnby og Dragør eller den nordlige omegn mod Ballerup, Værløse, Lyngby, Holte og Gentofte? Med bogen her får læseren inspiration til 22 cykel- og gåture i Københavns omegn og viser forstædernes mangfoldighed inden for arkitektur, kultur, historie og ikke mindst natur.
»Du kender sikkert nogle af forstæderne i Københavns omegn, måske bor du selv i en af dem, men hvor tit har du egentlig besøgt andre steder end dem, du kender godt?« Sådan indledes 22 ture i Københavns omegn som du skal på, der inspirerer til et væld af oplevelser.
Bogen er inddelt i to temaer: Kapitlerne i ’Besøg byen’ præsenterer hver sin forstad, mens ’Ud i det grønne’ har fokus på skov- og naturoplevelser. Temaerne er snoet ind i hinanden, for der er ikke langt til rekreative områder i forstæderne. I nord oplever du, at istidens tunneldale har betinget en naturlig byudvikling, mens byplanlæggerne på Vestegnen har planlagt by og natur.
Hver tur begynder og slutter ved en S-togsstation, så det er nemt at komme til og fra, og der er kort over alle ruter. Tag bl.a. turene:
- Langs Strandvejen
- Fra Ishøj til Tranegilde
- Avedøresletten og Køge Bugt Strandpark
- Fra DTU og ud langs Mølleåen
- Hareskovene og Hareskov By
- Rundt i velfærdsbyen Albertslund
- Og mange flere …
Fotograf: Per Krogh
Dorete Dandanell er cand.mag. i historie og dansk og Master i Socialt Entreperenørskab. Hun er formand for Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune og leder af festivalen Historiske dage i Lyngby-Taarbæk.Lene Skodborg er mag.art. i Europæisk etnologi. Hun har gennem godt 30 år arbejdet som museumsinspektør på bl.a. Nationalmuseet, Kroppedal Museum og Det Grønne Museum med forskning, formidling og rådgivning om bl.a. Storkøbenhavns historie og har fokus på udvikling af by og bolig, industri og grønne områder.
»Per Krogh har taget nogle stemningsbilleder med sjæl og dybde. De er så inspirerende, at det nærmest bliver en nødvendighed at tage ud og se stederne ved selvsyn. […] Alt det som vi synes er spændende og fremmedartet er faktisk lige uden foran vores dør. Nå ja, måske så 20 kilometer væk, men det er der. Brug sommeren på nye nære oplevelser og opdag Danmark på en ny og uforudsigelig måde.«
Louise Frevert, Kulturinformation, 13. juni 2023
5 stjerner - ★★★★★
»Spændende bog med ture i Københavns omegn, den er fyldt med de flotteste billeder og kort over diverse områder, så det er nemt at overskue. [...] Kan klart anbefale bogen som inspiration til ture eller bare som god læsning.«
Anne Christiansen, social- og sundhedsassistent
»[...] bogen [er] oplagt som gaveidé til tilflyttere – eller til indfødte københavnere, som ikke har opdaget, at der er en verden på den anden side af Valby Bakke.«
Per Tybjerg Aldrich, arbejdsmiljørådgiver
»Den bedste bog jeg har læst om, hvad man skal se i Københavns omegn! Jeg er vild med formatet – har for gange haft fat i en turguide, hvor info er klemt sammen – med en tæt og lille tekst. Her er lige det, som jeg har brug for at vide. Det er nemt at slå op og finde tilbage ... og til at planlægge en tur. Jeg kan ikke vente.«
Lisbeth Tinghus, pædagog
Sune Hundebøll, Københavns Biblioteker, 6. december 2023 (omtale)
Antal sider: 270
ISBN: 9788772166285
Udgave, år: 1, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 10-05-2023
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 15292