Cuba
– historie og samfundBogen beskriver Cubas moderne historie fra 1898 (med et blik tilbage på den tidlige historie) helt frem til sommeren 2015, hvor Cuba og USA har genoptaget de diplomatiske forbindelser.
Cuba har igen og igen spillet en væsentlig rolle i verdenshistorien; bl.a. under den kolde krig, hvor den kommunistiske stat – på trods af sin minimale størrelse – ved sin blotte tilstedeværelse har provokeret det kapitalistiske USA. Men også i dag, hvor Cuba er ledende inden for sundhedsvæsen og netop har indledt forhandlinger om at opbløde forholdet til USA.
Bogen beskriver og analyserer østatens historie. Hovedfokus er på tiden fra 1898 til i dag. Her fortæller bogen om den første selvstændighed, årene med diktatoren Batista – både hans tid som præsident og årene, hvor han sad bag kulisserne og trak i trådene, revolutionen i 1959 og de efterfølgende årtier med kommunistisk styre.
Denne opdaterede, tredje udgave følger udviklingen og historien i Cuba helt op til foråret 2015. Du finder også kapitler om cubanernes dagligdag, og om hvordan fremtiden kan forme sig for befolkningen.
Hertil kommer et kapitel om at være turist i Cuba.
Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m.
STUDIEREJSERNE TIL CUBA
Studierejserne til Cuba fortsætter på www.cuba-brians-rejser.dk
Brian Ramussen kan også kontaktes på tlf. 22 41 30 49 – hvor du kan få nærmere oplysninger om rejserne.
»Brian Rasmussens bog om Cuba er blevet opdateret. Det er der kommet en grundig, velskrevet og oplysende udgave ud af, nu også med information om Cuba som turistland«.
Arbejderen (om 2. udgave)
Gymnasieskolen (om 2. udgave)
4 stjerner - ★★★★
Antal sider: 135
ISBN: 9788771185744
Udgave, år: 3, 2015
Oplag, år: 1, 2015
Udgivelse: 24-08-2015
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 6934