Lær at løse konflikter
– i arbejdslivetHvorfor er der nogle, der er gode kollegaer, mens der er andre, man bare ikke kan holde ud? Lær at løse konflikter fortæller, hvordan du kan løse konflikter med dine kollegaer. Du kan ikke ændre på modparten, men du kan selv gøre noget klogt.
På arbejdspladsen er vi del af et fællesskab. Det, du gør, påvirker andre, og det, andre gør (eller undlader at gøre), påvirker dig. Der vil derfor uundgåeligt opstå konflikter. Nogle er små og kan nemt løses, andre er store og kan blive gigantiske, hvis der ikke handles på dem.
Lær at løse konflikter – i arbejdslivet fortæller, hvordan konflikter opstår og udvikler sig. Grundtanken er, at du ikke skal forsøge at ændre modparten, men du kan påvirke den anden og situationen ved selv at handle klogt. Handling er netop centralt i bogen, for lader man stå til, ender det (næsten) altid galt.
Bogen er fuld af gode råd og redskaber, som du kan bruge i en konfliktsituation. Læs bl.a. om:
- Hvad betyder det at angribe eller flygte?
- Hvad stiller jeg op med min frustration og vrede?
- Hvorfor skal jeg blive på min egen banehalvdel?
- Hvordan forholder jeg mig bedst til andres konflikt?
Lær at løse konflikter udkom først gang i 2001. Dette er en opdateret og revideret udgave af Marion Thornings bestseller.
»Under læsningen af denne bog, kom det til at stå meget klart for mig, hvor mange følelser der sættes i gang af konflikter, og ikke mindst, hvor svært et emne det faktisk er. Og derfor vil jeg gerne berømme denne bog for at kunne forklare bestanddelene i konflikter detaljeret, udførligt og vedkommende«.
Ditte-Marie Post, psykomotorisk terapeut
»Man er i godt selskab med denne bog. Der findes mange gode bøger på dansk om konflikthåndtering. Men denne bog samler også en del af nyere forskning på området. […] De mange eksempler på konfliktsituationer gør situationerne og dilemmaerne hångribelige og forståelige. Vi kommer rundt om ledelse, forhandling, ansættelsesformer, mobning, forandringsprocesser m.m«.
Jens Jørgen Nielsen, forfatter/konsulent
»I det daglige arbejder jeg inden for det pædagogiske felt, hvor jeg både skal samarbejde med mange forskellige mennesker samt varetage og rumme børn/unges vanskelige udfordringer og behov. Jeg står derfor dagligt i konfliktfelter, som jeg føler mig bedre rustet til at gå ind i/løse efter at have læst bogen«.
Søs Wang-Holm, specialpædagog
»Det har været en positiv og genkendelig oplevelse at læse bogen, og den er et godt og nødvendigt supplement til litteraturen om konflikters opståen og metoder til løsning, uanset i hvilken kontekst de indgår i«.
Jan Kjærgaard Hansen, socialpædagog
»Bogen er ikke en teoritung størrelse, som måske vil være nødvendig fx på de højere læreanstalter, men en god og praktisk indføring i konflikthåndtering, når man står på gulvet. Der er masser af gode referencer for dem, der ønsker at fordybe sig mere«.
P – psykologernes fagmagasin
»Thornings bog er let anvendelig og giver brugbare redskaber og konfliktteori, som illustreres med vedkommende eksempler fra arbejdslivet«.
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen
»Knaldgod [...] og meget inspirerende [...] Det er vældig godt, at denne bog stadig er til at få fat på, og at den nu er gjort endnu mere relevant for ledere og medarbejdere. […] Ikke kun lederne, men alle, der er tilknyttet en arbejdsplads, er ansvarlige for arbejdsklimaet. Set i det lys er hendes bog særdeles brugbar«.
Ulla Bechsgaard i Jyllands-Posten
5 stjerner - ★★★★★
Antal sider: 182
ISBN: 9788772160870
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 23-01-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 10887