Døde kvinder sladrer ikke
Kvindelige sexarbejdere var, og er stadig, en overset gruppe i drabsstatistikkerne. Gerningsmændene – og det var netop mænd – kunne slippe afsted med drabene, fordi ingen, heller ikke politiet eller pressen, interesserede sig synderligt for kvinderne. Døde kvinder sladrer ikke sætter fokus på denne glemt gruppe af kvinder.
Døde kvinder sladrer ikke fokuserer på drabene på fire kvindelige sexarbejdere på Vesterbro i 1980’erne. Tre ud af fire er ’cold cases’, men hensigten er ikke at opklare sagerne. Derimod handler det om at beskrive disse kvindelige ofres liv frem til drabstidspunktet; at beskrive dem som kvinder med liv og drømme, før de endte som stofbrugere og sexarbejdere og til sidst slået ihjel. Det er for at give kvinderne en stemme og at give dem det sidste ord.
Bogen begynder på Vesterbro, men slutter i USA med drabene på unge sexarbejdere i Gilgo Beach, som heller ikke blev efterforsket seriøst, da kvinderne forsvandt. Sagerne er endnu et eksempel på datidens generelle syn på sexarbejdere, men også hvordan der heller ikke er tale om en fjern fortid.
I disse sager har nye DNA-metoder imidlertid givet et gennembrud i opklaringen, som det også skete i den danske drabssag om Hanne With, hvor morderens DNA til sidst afslørede ham. Så måske sladrer døde kvinder alligevel.
Anne Lea Landsted er journalist og forfatter. Hun har bl.a. skrevet Det fældende bevis – om terrorangrebet i København i 1985 og senest Kvinder der slår ihjel. Anne Lea Landsted har været nomineret til flere priser for sin undersøgende journalistik, bl.a. FUJ-prisen og Lorenzo Natali Media Prize for outstanding journalism.
Antal sider: 176
ISBN: 9788776231736
Udgave, år: 1, 2026
Oplag, år: 1, 2026
Udgivelse: 22-09-2026
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21552




