Æstetisk praksis og børn
– sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplanBørns æstetiske erfaringer er grundlæggende for al anden læring såsom sprog, sociale omgangsformer og ikke mindst forståelsen af sig selv. Bogen viser, hvordan man kan indrette læringsmiljøet i børnehave og vuggestue, så det øger børnenes indlæring og understøtter deres fordybelse og undren over verden.
Traditionelt knyttes begrebet æstetik til kunst og kunstneriske udtryksformer som tegning i billedkunst og sang og dans i musik. Bogen her betragter æstetisk praksis og æstetiske læringsprocesser som noget, der foregår overalt, når 1-6-årige børn i sansningen erfarer og bearbejder hverdagslige forhold som:
- At skabe fællesskab og relationer.
- At være sig selv og at blive sig selv.
- At opleve fordybelse alene og i fællesskab.
- At opleve nærvær, tryghed, sorg, glæde og frygt.
Derfor skal vi i højere grad indtænke det æstetiske læringsmiljø i dagtilbuddet, så børnene kan forstå og skabe mening i deres omverden.
Forfatteren redegør dels for teorien bag æstetiske læringsprocesser med 1-6-årige børn og for, hvordan man i en pædagogisk praksis kan iagttage, støtte og tilrettelægge et æstetisk børnemiljø ved at udvide sanseerfaringernes muligheder.
Æstetisk praksis og børn tager udgangspunkt i børns forskellige udtryk og væremåder i leg og aktiviteter i vuggestuen og børnehaven. Den knytter teori og praksis tæt sammen ved at relatere den æstetiske praksis til didaktik og dannelse i de seks reviderede læreplanstemaer i dagtilbud (2017) og ved hjælp af en lang række eksempler fra børns hverdagsliv.
Det er en grundbog til pædagogstuderende og pædagoger i efter-/videreuddannelse, men den kan også bruges af institutionen, der ønsker at sætte fokus på den æstetiske praksis blandt børn og voksne.
Forord af Sven-Erik Holgersen, lektor i musikpædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
»Dette er en bog, der er meget brug for i den pædagogiske verden. Den vil kunne hjælpe praksis med at støtte børnene i at udtrykke sig gennem mange forskellige udtryksformer«.
Ulla Liberg, konsulent og lektor i pædagogik
»Bogen er grundig og tager sit formål alvorligt, og giver den udøvende pædagog mange ord med på vejen til at beskrive, hvad æstetisk praksis er og kan være. [...] Teorivalget er fornuftigt og godt beskrevet, hvilket gør bogen meningsfuld, og især fordi det hele tiden er illustreret med eksempler fra daginstitutioners levede liv«.
Bjarne Tolboe Christiansen, daginstitutionsleder, pædagog og diplom i ledelse
Antal sider: 176
ISBN: 9788771183597
Udgave, år: 1, 2017
Oplag, år: 3, 2021
Udgivelse: 01-09-2017
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 15048