Helt almindelig fucked up
– hvordan vi forebygger misforståelser af børn, mindsker skam og øger trivslenUdgangspunktet for denne bog er, at der aldrig er noget galt med børn. Man kan ikke være et forkert barn. Man kan være et barn. Et rigtigt barn.
»Når vores børn kan være allersværest at holde af, er det netop der, de har mest brug for at mærke, at vi elsker dem!«
I bogen her ser forfatterne på, hvorfor og hvordan børn og unge reagerer, og på, hvordan tilsyneladende meget forskellige udtryk på ydersiden – f.eks. angst, spisevanskeligheder og udadrettet adfærd – ser ens ud på børnenes inderside og ofte er rodfæstet i de samme tematikker. De handler om, hvordan børn skaber mening, finder løsninger, udvikler logikker, navigerer, inviterer til forståelse og selv forsøger at finde veje, der kan gøre livet lettere og tryggere, selvom disse veje til tider kan se mærkelige ud for voksne. Hvordan følelser af stress og skam kan få store konsekvenser for børns velbefindende, og hvordan vi risikerer at misforstå børn, når vi tager dem bogstaveligt frem for alvorligt.
Helt almindelig fucked up tager afsæt i det, der er ens for alle børn på tværs af alt det, der også er forskelligt. Det er en bog til alle børns vigtige voksne – hvad enten det er forældre eller lærere og pædagoger, men også til alle andre, der ønsker at forstå, hvorfor børn og unge reagerer, som de gør, hjælpe dem med at forstå deres adfærd og blive inspireret til, hvordan man som voksen kan øge børnenes generelle trivsel.
»En sjælden gang får man en af de der bøger, hvor man tænker: 'Hvis nu alle mennesker havde læst denne bog, så ville verden være et meget bedre sted.' Så ... Hvordan formidler jeg det? For jeg vil jo gerne have at alle læser denne bog. [...] Hvis du kun skal læse en teoretisk bog i år, så læs denne. Det er en bog til alle børns vigtige voksne, hvad enten det er forældre eller lærere og pædagoger. Andre, der ønsker at forstå, hvorfor børn og unge reagerer og blive inspireret til, hvordan man kan øge børnenes trivsel, kan også læse med.«
Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen, 5. august 2024
»En frisk titel og en frisk bog, der ser anderledes på tingene. Det er tydeligt, at forfatterne er praktikere, og de øser af gode cases. Jeg elsker den bog! Absolut en bog teamet bør læse. Den giver virkelig et wake up-call, og jeg er ikke bange for at kalde den ”årets bog”. Køb den, læs den og bliv meget, meget klogere.«
Karakteren 12
Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad, juni 2024
»Det er en virkelig god bog, som giver en mange gode pædagogiske værktøjer. Både til at kunne forstå børn og unges tanker og handlinger, men også til derefter at kunne handle på denne baggrund og hjælpe dem positivt videre i deres udvikling. Bogen er let at læse og forstå, meget positiv i sit menneskesyn og rummer mange ideer til udvikling af egen voksenrolle.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 8. juli 2024
»Denne her bog har du lyst til at læse. Særlig hvis du er ”børns vigtige voksen”. Måske i dit professionelle arbejde eller hvis du er forældre til et barn, der bøvler og har det svært. […] Jeg elsker deres direkte og medrivende måde at skrive på. Det fylder mig med håb, når børn og unge forstås ud fra deres eget perspektiv og kompleksiteten i alle de forskellige kontekster de fungerer i.«
Psykolog Maja Schondel, 21. august 2024
Antal sider: 255
ISBN: 9788772162614
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 07-06-2024
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21099