Fagdidaktik i religion
Har kristendomskundskab og religion stadig en rolle at spille som fag i skole og gymnasium? Ja! lyder svaret i denne bog. Kristendomsforståelse og viden om religioner er af væsentlig betydning for, hvordan vi opfatter os selv som danskere, vores kulturarv, vores fælles værdigods og ikke mindst, hvordan vi øger tolerancen over for andre.
- Hvad er religion for et fænomen?
- Hvad er religionens funktioner?
- Hvilken rolle spiller religion i nutidens samfund?
Disse tre spørgsmål bliver analyseret og besvaret i Fagdidaktik i religion. Bogen er skrevet til studerende på læreruddannelsen samt lærere i grundskole og på ungdomsuddannelser.
Forfatter Stig F. Sørensen gennemgår også den didaktiske udvikling i fagene kristendomskundskab og religion og forholder sig til centrale fagdidaktiske forhold, der er relevante for undervisningen i de to fag.
Bogen slutter af med et kapitel med konkrete øvelser til både elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, som kan bruges direkte i undervisningen.
»Det er en interessant bog for alle med interesse i fagene kristendomskundskab og religion. Bogen diskuterer nogen interessante problemstillinger og giver samtidig en god indføring i fagenes didaktiske udvikling […]«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Her er tale om en form for teoretisk grundbog, der med et bundsolidt vidensgrundlag tegner et nuanceret portræt af faget af i dag. […] Stig F. Sørensen har en bred uddannelsesmæssig baggrund, og det fornægter sig ikke i hans tilgang til religionsfaget. Her er masser af fagligt gods, der giver bogen tyngde, selv om den med sine 170 sider er til at gå til. Det kan jeg lide. Jeg får faktisk en fornemmelse af, at jeg kan nå at læse bogen. Også selv om skoleåret enten står for døren eller kører for fuld skrue. Her er viden, man kan drage nytte af uanset ens undervisningserfaring.«
Janus Neumann i Folkeskolen
Antal sider: 171
ISBN: 9788772161259
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 10-05-2019
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 8220