Fagdidaktik i historie
I denne bog introducerer to erfarne didaktikere til faget historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Forfatterne giver deres bud på moderne dansk historiedidaktik.
I bogen nedbryder de to forfattere grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne for at skabe en større sammenhæng i elevernes oplevelse af historie og deres udbytte af faget.
Forfatterne giver et historisk indblik i fagets udvikling samt dets aktuelle udfordringer og muligheder. Hertil kommer kapitler med konkrete øvelser til henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse-3. g.
Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.
»[…] 100 siders letlæst og inspirerende vitaminindsprøjtning til en historielærers hverdag. […] Det er en fin lille håndbog, som anbefales til alle som ønsker at holde sig ajour og få inspiration til at videreudvikle sin praksis«.
Noter
»’Fagdidaktik i historie’ er en glimrende bog til en presset hverdag og opfylder på alle måder mine ønsker til nye konkrete undervisningsforløb, praktiske opgaver samt måder, hvorpå man kan styrke elevernes historiske tænkning. Den indeholder masser af konkrete eksempler, som er lige til at gå til samt anvende i det daglige. Bogen er yderst anvendelig og har givet mig inspiration både fagligt og fagdidaktisk«.
Maria Sigl, folkeskolelærer
»En interessant nyskabelse i bogen er forståelsen af historiefaget som ikke blot et grundskole- eller et gymnasiefag. Bogen optegner den lige linje, der selvfølgeligt burde være mellem grundskolens og ungdomsuddannelsernes historiefag; et fokus, som alt for mange lærebøger desværre underprioriterer«.
Daniel Panduro, lærer
»Jeg vil på det kraftigste opfordre min historiekolleger til at læse den, så vi i fælleskab kan diskutere udviklingen i vores fag og finde nye spændende tiltag til glæde for elevernes læring«.
Hans Kristian Beldring, Sjølundsskolen
»Det er en rigtig fin lille bog, som bringer nogle spændende pointer i spil. Der kan komme mange gode diskussioner ud af især kapitel to, hvor forfatterne beskriver de udfordringer, faget står overfor. Den sluttes af med gode eksempler på øvelser: det især, tror jeg, er rigtig godt. Det er nemlig noget faget og mange lærebogssystemer mangler«.
Sandra Kock Halskov, folkeskolelærer
»De to forfattere har virkelig leveret et fremragende arbejde med deres bog om historiedidaktik. Den bør blive obligatorisk på samtlige uddannelsesinstitutioner. Så eleverne får det, de har krav på: en spændende og vedkommende historieundervisning, der kan være med til at gøre dem til søgende mennesker«.
Historieonline.dk
Antal sider: 115
ISBN: 9788771184853
Udgave, år: 1, 2015
Oplag, år: 2, 2017
Udgivelse: 20-03-2015
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 8184