Selvmordet på Banegårdspladsen
Demokratens liv og dødSelvmordet på Banegårdspladsen er historien om Demokraten og dens selvmord i 1974: engang en af de vigtigste socialdemokratiske provinsaviser i Danmark, i dag næsten helt og aldeles glemt. Journalist Freddie Kristiansen svarer på, hvad der var skyld i avisens bratte og drastiske ophør.
»Den 17. august 1974 skete der et dødsfald på Banegårdsplads 20 i Århus. Tragisk nok var der tale om et selvmord. Den afdøde var 91 år. Navnet var Demokraten. Det gamle dagblad opgav livskampen, der det sidste halve år havde været hård og udmattende, og det var derfor en stærkt svækket 91-årig, der gav op.«
Sådan indleder journalist Freddie Kristiansen sin nyeste bog Selvmordet på Banegårdspladsen. Demokraten, som arbejdernes talerør og med en markant betydning for arbejderbevægelsens fremgang i Danmark, var død, og i dag er den på vej ud i glemslen. Hvordan kunne det gå så galt? Dette forsøger bogen at besvare, men den er også med til at give avisen sit velfortjente eftermæle, så dens minde ikke forsvinder.
Selvmordet på Banegårdspladsen henvender sig til alle med interesse for journalistik, mediepolitik, fagbevægelsen og dansk samtidshistorie.
»Freddie Kristiansen har skrevet to gode bøger [...] De to bøger er ikke kun bøger for de indviede i den danske medieverden, men to væsentlige bidrag til den samfundsdebat vi alle bør deltage i og være en del af.«
Omnibus, uge 47, 2022 (dobbeltanmeldelse med Mordet på Kalvebod Brygge)
5 stjerner - ★★★★★
»En velskrevet, perspektivrig bog, som kaster lys på et hidtil overset kapitel i Danmarkshistorien. […] Bogen er letoverskuelig og spækket med primære kilder. Også oplagt i undervisningssammenhænge.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, uge 52, 2022
Antal sider: 144
ISBN: 9788772166513
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 21-11-2022
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 20220