Samarbejde – hver for sig
En guide til virtuelle fællesskaberSamarbejde – hver for sig guider jer til at opnår de bedste resualter, når I skal arbejde på distancen. I får på direkte og enkel måde hjælp til at fastholde den positive læring fra Corona-nedlukningen.
Corona-nedlukningen i 2020 satte for alvor gang i de virtuelle fællesskaber på arbejdspladsen. Men det er ikke altid lige nemt at arbejde på distancen, og der opstod nye udfordringer for både chefer og ansatte. Konsulent Lars Pedersen har arbejdet med virtuelle fællesskaber og distanceledelse siden 2013. I Samarbejde – hver for sig giver han råd og værktøjer til det optimale virtuelle samarbejde.
Det handler om at finde balancen mellem fysisk samvær og virtuel tilgængelighed. Det virtuelle arbejdsliv kræver dog nøje aftalte rammer og spilleregler, for ellers risikerer man at udvikle utryghed og mistrivsel i virksomheden.
Samarbejde – hver for sig er en håndbog til de mange, der uden formelt ledelsesansvar gerne vil tage teten i at styrke samarbejdet og få det optimale ud af arbejdslivet gennem fleksible arbejdsformer. Bogen giver både inspiration og en lang række praktisk anvendelige værktøjer til at udvikle virtuelle arbejdsfællesskaber.
Med viden og inspiration får I en værktøjskasse til at skabe nye og mere effektive rammer for samarbejde på tværs af virksomheds- og hjemmearbejdspladser. I kan sikre sammenhæng og retning i en verden, hvor I både er til stede og på distancen.
Bogen indeholder målrettede kapitler henvendt til ledere og projektledere, HR- og organisationsansvarlige, medarbejdere i virtuelt samarbejde og tværgående teams og projektgrupper.
»[…] en fin tjekliste med ’klassiske fejltagelser i mails’ der positivt har fanget min opmærksomhed. Endnu et meget interessant og tankevækkende afsnit er afsnittet om vidensdeling. Hvorfor er det så svært at dele viden over f.eks. sociale medier, og hvem er det du helst søger råd hos, eksperten eller ham den flinke? Meget interessant og vigtigt, set i en verden hvor vi kommer længere og længere fysisk fra hinanden.«
Henrik Gudme, formand for DFK, Magasinet Kvalitet, nr. 1, 2021
»Jeg synes i høj grad, at bogen er aktuel og anvendelig i en hverdag som leder. Det er ofte svært at få samarbejdet til at fungere, når medarbejderne sidder fysisk hjemme. Bogen giver god vejledning i både at få et eksisterende setup til at fungere, men også til hvordan man fx sætter projekter i gang virtuelt. Jeg kan godt lide tjek- og refleksionslisterne i bogen. De gør indholdet mere konkret, og man vil nemt kunne tage listerne ud og anvende dem i praksis.«
Pernille Ødum Halse, Customer Service Manager
Antal sider: 256
ISBN: 9788772162928
Udgave, år: 1, 2020
Oplag, år: 1, 2020
Udgivelse: 30-11-2020
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 12944