Må jeg skrive mig selv ind?
– autoetnografi på socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelsenJa! Du må gerne gøre brug af dig selv og dine egne erfaringer, når du skriver videnskabelige opgaver på din uddannelse. Du er stadig professionel! Metoden kaldes autoetnografi, og den sætter dig selv i centrum af dine undersøgelser.
Må jeg skrive mig selv ind? tager et opgør med professionsuddannelsernes eksisterende fokus på de objektive undersøgelser. Forfatterne beskriver og begrunder den autoetnografiske metode og viser, hvordan den kan bruges af lærer-, pædagog- og socialrådgiverstuderende. Så det er videnskabeligt redeligt.
Med autoetnografien kan den studerende både bedrive videnskab og trække på egne erfaringer, lyst og ulyst, sympatier og antipatier. De bliver nemlig relevante for at forstå, hvorfor man handler, som man gør, når man arbejder med mennesker. Samt i det hele taget at forstå, hvilken slags menneske man er, og hvilken slags professionel man skal – og ønsker at – være.
Må jeg skrive mig selv ind? er skrevet til studerende på socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelsen, som mangler begrundelser for, hvorfor ens jeg også er vigtigt, når man skal være professionel.
Den kan også læses af undervisere ved professionsuddannelserne, som ønsker hjælp til at arbejde med de personlige aspekter af de studerendes professionalisering. Endelig henvender den sig til praktikeren, der har brug for at undersøge sig selv i sin praksis.
Med bidrag af Mia Andersen og Lene Ingemann Brandt
»Jeg har med stor interesse læst bogen og vil gerne varmt anbefale den. Den beskriver den relativt nye kvalitative metode kaldet autoetnografi. Som pædagog og lige nu vejleder for en PAU-studerende er den meget relevant og befriende i sin tilgang, da metoden nedbryder forskellen mellem den, der undersøger og det, der undersøges – mellem profession og person«.
Tanja Friedrichsen, uddannet bibliotekar og pædagog og har en Master i pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU
»Bogen er et væsentligt bud på en måde at arbejde på, der vel ikke skal udkonkurrere den akademiske måde, men supplere og variere. Det gør den godt og inspirerende. Bogen er rettet mod studerende, men deres praktiklærere kan godt læse med også. Skrive med kan de også, så kalder forfatterne det samskabelse. Det er værd at prøve i praksis«.
Folkeskolen
Antal sider: 190
ISBN: 9788772160856
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 2, 2023
Udgivelse: 25-01-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 11437