Lykkekuren
– bliv mere lykkelig på 31 dageLykkeforsker Ragnhild Bang Nes giver enkle, forskningsbaserede metoder til at blive mere lykkelig på bare 4 uger.
Den norske psykolog Ragnhild Bang Nes har forsket i lykke i næsten 20 år.
I Lykkekuren præsenterer hun en kur i 31 etaper, svarende til et 31-dages kursusforløb. I hvert kapitel giver hun konkrete råd og øvelser og præsenterer videnskaben bag dem i et sprog, hvor alle kan være med.
Nes opfordrer til at gøre bogens ’lykkekneb’ til livsvarige vaner – men tager man udfordringen op og går ind til en måneds kurforløb, kan man slet ikke undgå at opleve et lykkeboost.
»Jeg er begejstret over bogens indhold. Det er en blanding af forskningsudfaldet på lykke, egen livserfaring og konkrete råd og øvelser til læseren. Alt er let forståeligt og det giver mening. […] Lykkebegrebet bliver også fint gjort brugbart og hverdagsgjort. […] Bogen virker! Og kan give os alle et skub i den gladere retning«
camillasbogunivers, 14. marts 2023
»Saglighed og vidensformidling indgår i en velykket balance med forfatterens tydeligt nærværende tone. Man mærker at forfatteren brænder for emnet og har stor viden på sit felt. Bogens titel kan umiddelbart lyde lidt letkøbt, men det skal man ikke lade sig narre af. Tværtimod er det en af de mest seriøse, alment tilgængelige og læseværdige selvhjælpsbøger om livskvalitet og positiv psykologi, jeg er stødt på.«
Annemette Schønberg Johnsen, lektørudtalelse, 14. marts 2023
»I disse deprimerede tider er det jo næsten et slags socialt tabu at sige, at man er lykkelig. Er lykke ikke næsten som en rød klud i hovedet på den dårlige kollektive stemning, som vi klamrer os selvretfærdigt til?
Jeg sender dig bogen ' Lykkekuren - Bliv mere lykkelig på 31 dage' af den norske lykkeforsker Ragnhild Bang Nes. Måske kan lykke blive dit hemmelige hobbyprojekt?«
Felix Thorsen & Eva Eistrup, Politiken – Uanmeldt, 18. marts 2023
»En fin og letlæselig bog - som man kan både 'plukke fra' eller tage som Ragnhild tænker det 'som en kur'. Lige meget hvad er bogen en lille øjenåbner, som alle burde læse. Vi har alle nogle gange brug for at stoppe op - mærke efter og måske ændre lidt - for dermed at få det (endnu) bedre nu og på sigt.«
mydailyread, 19. april 2023
6 stjerner - ★★★★★★
»Vil du hjælpes på vej til mere lykke..? Så anbefaler jeg dig denne smukke, smukke bog. Det er, for mig, ikke “bare” endnu en selvhjælpsbog.«
Boglivet, 31. maj 2023
»Som bonus kan vi med denne selvforvandling smitte andre med gode følelser og stemninger og hermed gøre hinanden mere lykkelige. Det er næsten for godt til at være sandt, men læs denne letlæselige bog, der er meget at vinde.
Det har været en positiv oplevelse at læse bogen. Den byder på både kendt og ny viden. Jeg vil inddrage flere af bogens fine pointer og konkrete råd i mit arbejde som familievejleder.«
Nete Fisker, familievejleder
»[J]eg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk, da jeg startede på bogen. For kan man skrive en bog om at blive mere lykkelig på 31 dage uden, at det kommer til virke plat og ”peace-love-and-harmony-agtigt”? Efter at have læst bogen må jeg indrømme, at den faktisk fangede mig ret hurtigt, fordi den ikke på nogen måde er plat eller ligegyldig. [...] Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger, og jeg mener, at mange kunne have glæde af at læse den – også selv om man normalt ikke læser denne type bøger.«
Tanja Nylev, QA-professionel
Antal sider: 189
ISBN: 9788772166254
Udgave, år:
Oplag, år:
Udgivelse: 27-02-2023
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 15470