Dialogiske analyser
Litteratur, billedkunst, film og musikBogen arbejder inden for alle danskfagets tre søjler: litteratur, sprog og medier – og giver en ny analytisk tilgang til danske kernetekster, idet de samlæses med internationale værker og musik.
Forfatteren gennemgår otte temaer, der bevæger sig på tværs af perioder, stilarter, genrer, medier og nationaliteter. Temafællesskabet gør analyserne dialogiske, og idet teksterne bringes til at ’tale med hinanden’, åbner de nye sider hos hinanden. Temaet ’Sin broders vogter’ bliver f.eks. belyst ud fra både filmen Brødre, folkevisen om Ebbe Skammelsøn samt Tizians vægmaleri af Kain og Abel. Mens temaet ’Alt er tomhed’ bl.a. inddrager så forskellige kunstnere som Thomas Kingo og Johnny Cash.
Teksterne analyseres imidlertid ikke kun med fokus på den tematiske tråd, men også i forhold til deres litteraturhistoriske forudsætninger og genremæssige egenart. Dialogiske analyser giver derved eleverne et kendskab til delkomponenter i litteraturhistorien og udvider samtidig deres horisont gennem brug af materiale, som strækker sig over syv århundreder og talrige genrer.
Bogen er som udgangspunkt skrevet til danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser.
»Dialogiske analyser løser altså to væsentlige opgaver på en og samme gang. For det første er det en bog, i hvilken man kan hente konkret inspiration til både forløb og analyser. For det andet er det en matrix for, hvordan man kan bygge interessante forløb op og vinkle mange pinde af på en gang. […] Jeg kommer til at bruge den meget«.
Oluf Carl Lindberg Nielsen i Dansk Noter
Antal sider: 322
ISBN: 9788771183047
Udgave, år: 1, 2014
Oplag, år: 1, 2014
Udgivelse: 25-03-2014
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 7682