Bevægelse og idræt
– på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)En grundbog til faget bevægelse og idræt på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU).
Bogen tager udgangspunkt i fysisk bevægelse og glæden og lysten til at bevæge sig.
Den giver den pædagogiske assistent al den teoretiske og praktiske viden, som er nødvendig for at sætte kropslig læring højt på dagsordenen ude i institutionerne.
Forfatterne formidler det store potentiale, der ligger i at arbejde med udvikling af børns sansemæssige og motoriske færdigheder. Deres overordnede mål er at få den kommende pædagogiske assistent til at glædes over at bevæge sig – og ikke mindst at gøre assistenterne i stand til at bruge deres viden om god fysisk aktivitet i en pædagogisk praksis for at fremme barnets sociale, emotionelle og kognitive udvikling.
Ud over kapitler om teori, motorik, sanser og bevægelse samt et kapitel om legens historie indeholder bogen også en række forslag til aktiviteter og lege fordelt efter aldersgrupper og børn med funktionshæmning.
»Bogen er med sit layout i den grad med til, at man straks må gå på opdagelse mellem alle de skønne fotos og de forskellige praktiske idrætsøvelser. [...] Og nu kommer denne bog så til specielt PAU, men den bør faktisk ligge i alle daginstitutioner til inspiration. Bogen er vedkommende og aktuel«.
Steen Flemming Jørgensen, rektor emeritus
»[...] og jeg vil som leder sammen med personalegruppen stille nye spørgsmål, f.eks. hvilke mulighed for bevægelse har børnene i vores institution. Jeg er blevet inspireret af bogen og jeg vil gerne anbefale den til andre interesserede. Bogen er skrevet i en letforståelig tone, og jeg har haft en meget positiv oplevelse, da jeg læste bogen«.
Ute Wagner, daglig pædagogisk leder i en børneinstitution
»Dens budskab om at skabe bevægeglæde går rent ind, både via tekst og billeder. Bogen er velskrevet og veldokumenteret, samtidig med at den er skrevet i et letlæseligt sprog. [...] Jeg ønsker, at alle der arbejder med børn, kender bogens indhold«.
Mette Nørgård Pedersen, dagplejer og motorikvejleder
Antal sider: 238
ISBN: 9788771184945
Udgave, år: 1, 2015
Oplag, år: 2, 2024
Udgivelse: 09-10-2015
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 6487