111 steder i Nordjylland som du skal se
111 steder i Nordjylland som du skal se viser med tydelighed, hvorfor en ferie inden for Danmarks grænser er mindst lige så spændende som en tur til udlandet. Samtidig får du mulighed for at købe danskproducerede varer og støtte små destillerier, små frugtproducenter, økologiske landbrug og fristende chokoladebutikker med mange årtiers erfaring.
Tag med ud at håndfodre dådyr og krondyr, gå rundt på Verdenskortet, se Sølvskatten, besøg Hama Safari Park, prøv lykken i de nordjyske fiskesøer, pluk æbler i Frugthaven, stil lækkersulten hos Chokoladekurven og kig ind på Troldemuseet.
111 steder i Nordjylland er bogen til både lokale, sommerhusejere og gæster, der kommer forbi for en enkelt ferieuge eller to. Bogen viser dig alle de sjove, anderledes og ukendte steder, som du ikke kan læse om i de ordinære guidebøger, og som det kræver insiderviden at finde vej til.
Forfatteren Britt Nørbak bor i Aalborg og har et indgående kendskab til regionen.
»Jeg har været på ferie forskellige steder i Nordjylland mere end én gang. Alligevel lykkes det Britt Nørbak i hendes nye bog at udpege og beskrive omkring 100 steder, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg skal derfor helt sikkert have 111 steder i Nordjylland som du skal se med i bagagen, næste gang turen går til denne del af Danmark. [...] 111 steder i Nordjylland som du skal se skriver sig smukt ind i serien af ”111 steder som du skal se” – og den er blandt de bedste i serien, som jeg har læst, takket være udvalget af overraskende og spændende steder og det fængende sprog.«
Per Tybjerg Aldrich, arbejdsmiljørådgiver
»En bog til ferien i Nordjylland og med steder, som ikke findes i andre guide bøger, rigtig spændende og godt skrevet. Nem og overskuelig at finde rundt i. Forfatteren fanger ens interesse for at udforske Nordjylland. Har lært meget nyt ved at læse bogen. [...] Vil anbefale bogen til alle, der holder ferie i Nordjylland. Måske også til de lokale borgere, god inspiration til udflugter.«
Anne Christiansen, social- og sundhedsassistent
»Jeg er netop vendt hjem fra Nordjylland, hvor jeg har holdt efterårsferie med bogen i bagagen. Det er virkelig en nyttig bog, da den leder opmærksomheden hen på mange ukendte seværdigheder. De kendte attraktioner kan man selv finde, fordi man ved, hvad man leder efter. Der er mange små perler, sjove udstillinger og dejlige steder i naturen, som jeg som læser ikke kendte eksistensen af. Med bogen i hånden kan man lige slå et slag forbi disse interessante steder. [...] Jeg kan varmt anbefale at tage bogen med på tur.«
Bente Staub, folkeskolelærer, cand.pæd. i it-didaktisk design
»Det er en sand perlerække af fortællinger, der lægges op til, altså de fortællinger der opstår i en, når man står foran Hohøj, en oldtidsplads for datidens kunstnere, drikker en kop kaffe ved Bangsbo Å, besøger Det Nordatlantiske Fyr, får sig en lille en på Odde KystVineri eller går tur på Borremosefæstningen. […] Nydelig udgivelse med masser af skønne billeder.«
Bogsyn, 23. august 2021
Antal sider: 237
ISBN: 9788772161891
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 2, 2024
Udgivelse: 16-06-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 5957