Om skuespilkunst
Sanford Meisners banebrydende hovedværk 'Sanford Meisner on Acting' i en dansk oversættelse.
Skuespilkunsten er måske den vanskeligste kunst i verden at tale om, fordi den er usynlig. I samme øjeblik spillet bliver synligt, sker det samme, som når vi opdager tryllekunstnerens trick : Vi mister interessen. Men fordi kunsten er usynlig, er den som udøvende kunstner utrolig vanskelig at få hold på.
Bogen blotlægger kunstformen og de særlige teknikker og metoder, man skal kunne beherske som skuespiller. Og dens forfatter, Sanford Meisner, får sagt nogle helt essentielle ting om kunstens væsen og krav, som rækker langt ud over teatrets og filmens verden.
Meisner-teknikken kendes i dag af alle, der er i kontakt med skuespilfaget, og den har haft stor betydning for den amerikanske films verdensdominans.
Bogen har forord af instruktør og skuespiller Sydney Pollack (1934-2008), der bl.a. stod bag 'Tootsie' og 'Mit Afrika'. Pollack studerede under Sanford Meisner på The Neighborhood Playhouse i New York.
Bogen er oversat af Carsten Kressner, stifter og daglig leder af skuespillerskolen ophelia, der som den eneste skuespillerskole i Europa er dedikeret til Meisners metode.
Oversat af Carsten Kressner
»Her 25 år efter udgivelsen i Amerika er bogen ikke blevet mindre interessant – tværtimod. Netop fordi så mange i dag benytter sig af og underviser i Meisners teknik, er det fantastisk, at vi – og nu endda på dansk – har muligheden for at gå tilbage og se med egne øjne, hvordan han underviste og beskrev sin lære«.
Sceneliv
Antal sider: 288
ISBN: 9788778879875
Udgave, år: 1, 2012
Oplag, år: 1, 2012
Udgivelse: 06-02-2012
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 11738