Kvinder der slår ihjel
7 mordmotiverDrabsmænd kan også være kvinder! Selvom de fleste drabsmænd er – netop – mænd, er der stadig mange eksempler på kvinder, der bliver mordere. I bogen her fortæller journalist Anne Lea Landsted om otte danske og internationale mordsager begået ud fra syv forskellige motiver.
Politiet arbejder med syv typer af drabsmotiver, når de opklarer mord: selvforsvar, fanatisme, spænding, begær, hævn, jalousi og profit. Ud fra disse motiver fortæller bogen her om otte forskellige sager:
- Søstrene fra Asnæs, der i forsøg på selvforsvar slog deres fælles samlever ihjel.
- Manden i buret, hvor en kvinde på Randers-egnen også i selvforsvar endte med at slå sin mand ihjel, efter at han havde udsat hende for fysisk og psykisk vold.
- Om kultlederen og seriemorderen Charles Mansons 'kvinder', der i deres fanatisme bl.a. stod bag mordet på skuespilleren Sharon Tate, der var gift med filminstruktøren Roman Polanski.
- Svenske Annika, der i jagten på spænding blev medskyldig i to drab i USA.
- Danske Judy og tyske Marion, der forelskede sig – og i begæret efter at være sammen planlagde at slå Marions mand ihjel, fordi han nægtede at lade sig skille.
- Den tyske mor, der i ønsket om hævn brød ind i retsbygningen og slog den mand ihjel, der var sigtet for at voldtage og dræbe kvindens syvårige datter.
- Den danske læge, der ikke kunne få ham, hun elskede, og senere blev dømt for i ren og skær jalousi at sætte ild til mandens hus, mens hans kone og to børn opholdt sig derinde – og døde i branden.
- Den fynske slagterdatter, der for profittens skyld stod bag flere drab.
Det er hårrejsende historier, Landsted gennemgår i Kvinder der slår ihjel. Mens hun trævler sagerne op, får vi også en fyldig gennemgang af kvindernes livshistorie og de begivenheder og sociale faktorer, der måske kan være med til at forklare, hvorfor de endte som mordere.
»Kvinder der slår ihjel er en yderst velskrevet bog […] Det er tydeligt, at forfatteren har lavet gennemarbejdet research, da alle sagerne indeholder mange detaljer om kvindernes liv og deres handlinger, hvilket jeg synes gjorde bogen virkelig interessant. […] Kvinder der slår ihjel er den første bog, som jeg har læst af Anne Lea Landsted, men det er absolut ikke den sidste. Så hvis du er til true crime, så skal du helt klart læse denne bog.«
Krimispot, 13. marts 2024
5 stjerner - ★★★★★
»her er meget at lære. Hvis du kan lide true crime, kan jeg på det varmeste anbefale denne«
Tid til tanker, 17. oktober 2022 (lydbog)
6 stjerner - ★★★★★★
»Hvis du som læser har sarte nerver, så bør du overveje en anden titel, da denne bog til tider er meget barsk. Det, at de enkelte kapitler indledes med et motiv, gør læsningen spændende og intens. Tør du læse denne bog, venter der en god, men barsk læseoplevelse.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 23. april 2024
Anne-Sofie Breinholt, B.T., 28. april 2024 (interview)
»Det er hårrejsende historier, Landsted gennemgår i Kvinder der slår ihjel. Mens hun trævler sagerne op, får vi også en fyldig gennemgang af kvindernes livshistorie og de begivenheder og sociale faktorer, der måske kan være med til at forklare, hvorfor de endte som mordere. En virkelig unik og spændende bog om virkelighedens vilde drab – af kvinder …«
My Daily Space, 1. maj 2024
Antal sider: 258
ISBN: 9788772169040
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 12-03-2024
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21080