Holocaust – en kommenteret kildesamling
Holocaust – en kommenteret kildesamling giver sin læser en dybdegående forståelse af nazisternes folkedrab på den jødiske befolkning i Europa. Bogen er skrevet til brug i gymnasiets historieundervisning, men den kan læses af alle, der vil vide mere om Holocaust.
Holocaust – en kommenteret kildesamling indeholder 116 kildetekster. Fagredaktør Palle Andersen sætter dem gennem bogens kommentarer ind i deres historiske sammenhæng, og sammen med tal, statistikker og illustrationer om og fra Holocaust bliver bogen nem at bruge – enten i sin helhed eller ved, at læreren udvælger specifikke temaer, der skal arbejdes med i undervisningen.
Bogen indleder med en introduktion til begrebet Holocaust, jødeforfølgelserne og de nazistiske beslutningstagere, der stod bag folkemordet. Opbygningen af kilderne er kronologisk-tematisk for at sætte fokus på den konstante skærpelse af jødeforfølgelsen fra 1933 til 1945: Fra diskrimination og udstødelse over vold og forarmelse – og fra 1942 systematiske drab. Bogen er inddelt i emnerne:
- Om ordet Holocaust
- Introduktion: Jødeforfølgelse og Holocaust
- Os versus dem
- Symbolisering
- Propaganda
- Udstødelse og udstødelse af tysk-jødiske børn og unge i 1930’erne
- Hitlers ’profeti’ og Wansee-konferencen
- Ghetto
- Udryddelse
- Bombning af Auschwitz?
- Polen: Kollaboration
- Holocaust i tal
- Jødiske reaktioner ved befrielsen
- Danmark: Undtagelsen
Bogen forsøger, så langt kilderne tillader det, at se jødeforfølgelse og Holocaust fra børns og unges perspektiv. En række af kilderne er aldrig tidligere blevet trykt på dansk.
»I en tid med talrige billeder og videoklip på nettet om voldelige hændelser, krig og ødelæggelser er det vigtigt med solidt historisk materiale som modvægt. Derfor er det absolut essentielt at bemærke, at bogen forsøger at se jødeforfølgelser og Holocaust specielt fra børns og unges perspektiv. En række af kilderne er aldrig før blevet trykt på dansk. Dette perspektiv er lykkedes vældig godt. Mange unge og studerende vil ganske givet blive meget berørt. […] Forlaget Frydenlund skal igen roses for at støtte en noget speciel, men i denne tid også nødvendig udgivelse.«
Ole Fournais, Uddannelsesbladet, 3. juni 2025
5 stjerner - ★★★★★
»[…] bogen [bør] hilses varmt velkommen i en tid, hvor forfølgelse af minoriteter og social udstødelse desværre igen er på dagsordenen. En bog der bør anbefales i skolernes historieundervisning.«
Anders Otte Stensager, historie-online.dk, 8. november 2023
»Denne bog er en, i hvert fald for mig, hidtil uset samling af kilder om Holocaust […] […] Det første, der fangede mig ved bogen var, at jeg øjeblikkelig satte mig til at bladre i den. Man får hurtigt bekræftet, at Palle Andersen har udført et grundigt stykke arbejde alene i sin fremskaffelse af de mange kilder […] Bogen vil være en gevinst for historielæreren og ikke mindst for de elever, der til sommer skal til prøver i historie. […] [Den] bør indkøbes til skolernes samling af kilder. Selvom kilderne er mange, er bogen overskuelig, og den vil give eleverne gode muligheder for at finde kilder, der ikke nødvendigvis er anvendt i undervisningen, og så kilderne er på dansk.«
Janus Neumann, Folkeskolen, 26. januar 2024
Antal sider: 184
ISBN: 9788772167824
Udgave, år: 1, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 14-11-2023
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 20756








