Gruppearbejdets didaktik
PÅ VEJ I 2. OPLAG JANUAR 2024
Gruppearbejde er noget, der skal læres. Det kræver træning, både hos læreren og eleverne, for at arbejdsmetoden kan bruges på bedste vis. Gruppearbejdets didaktik klæder dig på med både teori, praktik og konkrete didaktiske greb til at facilitere det gode gruppearbejde.
Der er en tæt sammenhæng mellem elevernes evne til at arbejde sammen og den gode klasserumskultur, og arbejdsformen handler ikke kun om læring, men rummer også i høj grad et dannelsesmæssigt og studieforberedende perspektiv. Det er samtidig noget, der skal kunne tilpasses til hvilket som helst klasserum og de mange forskellige typer af elever, man møder, og derfor er det nødvendigt, at vi sætter ordentligt fokus på gruppearbejdet.
I Gruppearbejdets didaktik får du værktøjerne til at videreudvikle dit brug af gruppearbejde og muligheden for at blive klogere på en arbejdsform, som er meget udbredt i det danske uddannelsessystem. Det er både en brugsbog med helt konkrete tiltag samt en refleksionsbog om alt, der skal medtænkes, når elever skal lære at indgå i gode og lærerige dialoger med hinanden om fagligt indhold.
Bogens fokusområder er:
- gruppearbejdets psykodynamik og socialpsykologi
- gruppearbejde og motivation
- gruppearbejdets som dialogisk fænomen
- gruppearbejdet som element i mere omfattende faglige forløb.
Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning.
Maren Aarup Schjørring er gymnasielærer i dansk og fransk på Ordrup Gymnasium og ekstern lektor på Syddansk Universitet. Hun underviser på bl.a. Teoretisk Pædagogikum og efteruddannelseskurser for gymnasielærere.
Tony S. Andersen er gymnasielærer i dansk og engelsk på Odense Katedralskole og ekstern supervisor på Syddansk Universitet Universitetspædagogik. Han har publiceret flere undervisningsbøger og vandt Politikens Undervisningspris i 2020.
» Det er en brugsbog, der ønsker at give didaktiske redskaber til alle, der arbejder med undervisning. […] Gruppearbejde er noget, der skal læres. Det glemmer man ofte. Det skal organiseres, så alle ser, at de er en del af gruppens arbejde. Det kræver en god klasserumskultur, men denne klasserumskultur kan styrkes gennem det gode gruppearbejde. Sådan hænger alt sammen, og bogen her klæder dig på til den opgave.«
Bodil Christensen, Folkeskolen, 24. maj 2024
Antal sider: 120
ISBN: 9788772167923
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 2, 2025
Udgivelse: 27-03-2024
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 15418