Vulvodyni (e-bog, epub)
– den tabubelagte smerteCa. 17 % af alle danske kvinder lider af vulvodyni, en smertefuld tilstand i de ydre kønsorganer, der gør det umuligt at have samleje. Alligevel har de færreste hørt om sygdommen, bl.a. på grund af stor usikkerhed blandt læger og det faktum, at sygdommen i høj grad er tabubelagt. Bogen er den første på dansk om emnet.
Vulvodyni er en fællesbetegnelse for smertetilstande lokaliseret i slimhinden i kvindens ydre kønsorganer. Vulvodyni-ramte har op til 50 % flere uisolerede smertenerver i skeden end andre kvinder, og der findes to typer: provokeret, hvor man føler smerte ved berøring og uprovokeret, hvor man føler smerte hele tiden. Man kan lide af en blanding af de to. Typisk går en kvinde 5-10 år med sygdommen, inden hun diagnosticeres og begynder behandling.
Bogen består af interview med fagpersoner – bl.a. en læge, en psykolog og en meditationslærer – der fortæller om deres møde med sygdommen og giver deres bud på behandling af både fysiske og psykiske symptomer. Herudover indeholder bogen en række personlige beretninger fra danske kvinder, der har lidt af vulvodyni.
Bogen henvender sig til de kvinder, der er ramt af vulvodyni, deres pårørende og behandlere.
OBS! Ved en fejl har Janakis gamle telefonnummer indsneget sig på bogens side 118. Det rigtige nummer er: 31 37 89 19.
»En vigtig bog med meget relevant information […] Der er tydeligvis brug for mere oplysning om lidelsen vulvodyni«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»... giver et godt indblik i de frustrationer, man kan føle, når man løber panden mod en mur i forhold til at finde ud af, hvad man fejler«.
Fysioterapeuten
»En god lille bog, der går i dybden med emnet«.
Helse
Antal sider: 118
ISBN: 9788778877000
Udgave, år: 1. e-bogsudgave
Oplag, år: 1. e-bogsoplag
Udgivelse: 20-04-2012
Indbinding: Ikke opgivet
Best.nr.: 14941