Fibromyalgi
– en dysfunktion i centralnervesystemetFibromyalgi er en sygdom, der giver kroniske muskelsmerter. Bogen gør op med de mange myter, som sygdommen er omgivet af, og råder bod på den store uvidenhed, som hidtil har præget området.
Desuden indeholder bogen en række personlige cases, som belyser, hvad det egentlig indebærer at leve som kronisk smertepatient.
Fibromyalgi er en sygdom, der er omgivet af mange myter og stor uvidenhed. Sygdommen, som viser sig ved smerter i muskler og senetilhæftninger, kan ramme både unge og ældre, mænd og kvinder, og man regner med, at der i Danmark findes ca. 50.000 mennesker med fibromyalgi. Heraf er hele 75-90 % kvinder.
Bogen beskriver sygdommens symptomer og diagnosticeringsforløb, mulige årsagssammenhænge, eksisterende behandlingsmuligheder samt ikke mindst de psykosociale følger af at leve med fibromyalgi. Med indsigt og indlevelse beskriver forfatteren, der selv er ramt af sygdommen, hvordan man tackler sin situation, hvordan det påvirker ægtefællen, familien og vennerne samt hvilke sociale og retslige konsekvenser, sygdommen kan have. I bogens anden del præsenteres seks personlige beretninger fra mennesker, der lever med fibromyalgi.
Bogen er skrevet både til fibromyalgiramte og til deres pårørende og behandlere.
»Dette er en bog for ikke alene fibromyalgiramte, men også for deres pårørende og behandlere«.
Fibromyalgi
»Sproget er lettilgængeligt, og bogen kan anbefales til fysioterapeuter, som arbejder med denne patientgruppe som et redskab til større forståelse af kompleksiteten«.
Fysioterapeuten
Antal sider: 116
ISBN: 9788778876263
Udgave, år: 1, 2008
Oplag, år: 2, 2008
Udgivelse: 01-08-2008
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 8300