Brænd hamsterhjulet
Guide til et lykkeligt arbejdslivVi har talt om det nogle år: 'work smarter, not harder', fleksibelt arbejde og effektiviseringer, der giver mere frihed og større arbejdsglæde. Bogen her indhenter data og erfaringer fra en lang række arbejdspladser i Danmark, både private og offentlige.
Det siges, at succes skaber et lykkeligt arbejdsliv, men det er forkert. Det er et lykkeligt arbejdsliv, der skaber succes. Livet er for kort til at være utilfreds med sit arbejde.
Bogen viser vej ud af hamsterhjulet med løsninger, der både er afprøvet og dokumenteret. De er beskrevet så ligetil, at du blot skal afgøre med dig selv og dine kollegaer, hvilken model der passer bedst til jer.
Om du er ansat i det offentlige eller i det private, i en produktionsvirksomhed, i finanssektoren eller i den kreative branche, i en virksomhed med 10 eller 1.000 medarbejdere, så viser bogen en farbar vej til bedre trivsel og højere produktivitet samt en simpel implemeteringsplan.
Brænd hamsterhjulet besøger 15 virksomheder, der alle har testet nye arbejdsmetoder med banebrydende resultater. I deres værktøjskasse finder du bl.a. effektiv mødekultur, fokusbånd, 4-dages arbejdsuge, hjemmearbejdsdage, kompetent mailhåndtering, tillidsbaseret ledelse, pomodoro-metoden, synkroniseret arbejdstid, autonomi, manøvrerum og sågar en 3-dages arbejdsuge.
Med denne bog kan du trygt tage springet ud af hamsterhjulet og ind i et balanceret arbejdsliv med mentalt overskud, høj faglighed, tilfredse kunder og glade kollegaer – og du kan genvinde en grundfølelse af tilfredshed med livet.
Lydbog indlæst af Ken Vedsegaard
»Velskrevet og velargumenteret bog, som viser, hvordan en virksomhed både skaber mere arbejdsglæde og produktivitet med en 4-dages arbejdsuge.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Brænd Hamsterhjulet er også tæt på at være så medrivende og spændende som en krimi […] Mod slutningen gennemgås et par undersøgelser, der understøtter udsagn i bogen. Disse undersøgelser burde få en politiker eller to til at spærre øjnene op. For ikke at tale om, at denne bog burde være tvangslæsning for virksomhedsejere, HR-chefer og fagforeningsformand.«
Henrik Gudme, formand i DFK, Magasinet Kvalitet
»Bogen kommer ikke ukritisk med inspiration til en 4-dages arbejdsuge eller andre former for fleksibilitet i arbejdslivet. Pernille Garde Abildgaard’s bog beskriver både fordele og ulemper ved de forskellige måder at strikke arbejdsugen sammen på. Men i et jobmarked, der lige nu skriger på arbejdskraft, er der stadigvæk mange grunde til at nytænke arbejdslivet. […] Så hvad ønsker vi af fremtidens arbejdsliv, og hvordan skal det se ud? Læs bogen og bliv inspireret.«
Hartmanns:
»Bogen ’Brænd hamsterhjulet. Guide til et lykkeligt arbejdsliv’ er nærmest pligtlæsning for os alle, både ledere og medarbejdere, for at tage styring tilbage over eget arbejdsliv. Bogen er yderst velskrevet og lettilgængelig, så alle kan være med. Den er fyldt med gode cases, brugbare metoder og afprøvede løsninger til at komme ud af hamsterhjulet, skriver vores anmelder, der giver bogen topkarakter. […] Tak til bogens forfatter, Pernille Garde Abildgaard, for at give os dette pragteksemplar af en bog, som kan bruges til at genvinde et lykkeligt arbejdsliv og en fornyet livsbalance, hvor tiden og opmærksomheden bruges på det essentielle.«
Lilian Mogensen, DI Inside Business
6 stjerner - ★★★★★★
»Jeg har læst bogen Brænd Hamsterhjulet af Pernille Garde Abildgaard og synes, at hun bliver mere konkret og evidensbaseret i sin fremlægning af alternative arbejdsformer end mange af de andre, som har skrevet bøger om emnet. [...] Bogen er let at læse, konkret og direkte anvendelig i arbejdet med at skabe nye arbejdsformer og arbejdsrammer. Hvis man blot af nysgerrig som almindelig læser på, hvad det der 4-dages arbejdsuge er for noget, så synes jeg sagtens, man kan bruge bogen til at blive klogere på emnet, og hvad der har inspireret de forskellige virksomheder til at gøre forsøget.«
Pernille Ødum Halse, Customer Service Manager
»Med sin tredje bog om forholdet mellem arbejde og tid viser Pernille G. Abildgaard, hvordan nytænkning af arbejdslivet når stadig længere ud. [...] Bogen er en rigtig fin blanding af teori og dokumentation og praktiske eksempler, og det bliver aldrig kedeligt, selvom hendes bøger har mange sider. Teksten er jordnær og aktuel, designet er smukt.«
Hanne Grove Korsholm, pædagog og arbejder i det special- og socialpædagogiske område
»Bogen har mange fine overvejelser og bestemt oplæg til diskussioner i hjemmene og i særdeleshed på ledelsesgangene i virksomhederne«
Bogsyn, 26. august 2021
Antal sider: 287
ISBN: 9788772164083
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 2, 2022
Udgivelse: 16-08-2021
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 6649