Mosekonens datter
Susie Hauxthausen tegner et stemningsfyldt, men også barskt og realistisk billede af et kvindeliv i 1700-tallets Danmark.
»Hun rører hurtigt i en gryde, som hænger over ildstedet under den åbne lyre, og lidt efter genoptager hun sangen. Det er ikke en vise som dem, de synger nede i Løjby, det er en sær, ordløs sang, som hun pludselig sætter ord på …«.
Inger er ikke, som folk er flest i landsbyen omkring Løjbygård. Hun er flittig, munter og kvik, men hun har en alvorlig karakterbrist for en husmandstøs: Hun har svært ved at adlyde, hun gør, som hun selv finder bedst.
Den slags kan føre meget besvær med sig, hvad end man færdes i en bryggerhytte eller på en herregård, og Inger kommer til at møde modstand af mere end én slags – men hun kommer også til at møde kærligheden. Hvordan skal det gå sådan en som hende? Hendes liv bliver i hvert fald ikke helt almindeligt.
Mosekonens datter er en skæbnefortælling om den viljestærke og modige pige Inger, der kommer vidt omkring i 1700-tallets samfund – fra mosekonens ydmyge bryggerhytte og til herregårdsstuer i både Slesvig og Danmark. Hun oplever modstand og stor sorg, men også kærligheden i dens mange former.
Bogen er smukt illustreret af Charlotte Clante.
Lydbog indlæst af Pernille Stockfleth
Susie Haxthausen debuterede i 1978 med Dig og mig og vi tre, en håndbog om samliv og fødsel. I 1985 udkom hendes første roman Disse blå øjne på forlaget Hekla. Hun har tidligere arbejdet med teater og har som medlem af den dansk-svenske fortællegruppe Beretterakademiet rejst landet rundt som historiefortæller.»I et billedskabende sprog beskrives desperationens stemme for datidens kvindeliv, fattigdom og evig kamp for overlevelse. Det er en barsk og grusom tid, hvor kvinden ikke havde mange valg i livet. Bortset fra at indpasse sig manden, der udsætter kvinden for ufattelige tragedier og umenneskelige overgreb. Forfatteren formår virkelig at holde læseren til siderne og er man til historiske romaner, så er denne her et “must-read”. Der lige tager læseren det længere med tilbage i tiden. Gribende, formidabel og vanvittig grum«.
Bogglæde
4 stjerner - ★★★★
»Underholdende og letlæselig […] Vil tiltale læsere af historiske underholdningsromaner […]«
Biblitotekernes lektørudtalelse, uge 49, 2022
»Der er ingen tvivl om, at Haxthausen kan sin historie, hvilket gør fortællingen stærk og spændende«.
Hyggegeek_litteratur på instagram, december 2022
»Mosekonens datter åbner fra den første side op for et helt særligt univers, der drager læseren ind i en tidslomme og en følelse af at være der selv. Bogen er skrevet på en måde, der fører læseren tæt ind på livet af de mennesker, der optræder i historien – på deres tanker og på bevæggrundene for deres handlinger. Der er store ægte følelser i spil, og bogen bliver på intet tidspunkt kedelig eller langtrukken. Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst! Især vil jeg gerne fremhæve fortælleformen, der er sin helt egen. Den er mediumsvær at læse, men fordi fortællingen er så god, tager den ene side den anden, og hurtigt er de mere end 300 sider læst. Jeg sidder nu blot og håber på, at der kunne komme en bog, der efterfølger denne – eller måske en hel serie. Jeg foretrækker ofte at læse faglitteratur og biografier for at øge min viden, men med skønlitteratur af denne kvalitet oplever jeg tilsvarende læring blot i en anden form, end jeg normalt søger den. Bogen ligner ikke meget andet skønlitteratur, jeg i øvrigt har læst. Jeg vil håbe at kunne få fornøjelsen af Susie Haxthausens fortælleevne i fremtiden. Hun kan give en historie liv, så jeg som læser føler, at jeg er der selv. Tak for oplevelsen.«
Malene Sander, CFO hos Mediehuset Ingeniøren
»Inger kommer helt ind under din hud. Susie Haxthausen har med Mosekonens datter formået at skrive en bog, som man sent vil glemme. Hendes skrivemåde, med en alvidende fortæller, der på den måde drager os ind i livet på Mosehytten og Løjbygård gør, at man hurtigt føler sig draget ind i fortællingen, og ens lyst til at vide mere om alle personer gør, at man ikke kan lægge bogen fra sig.
Hvis du skal læse en skønlitterær bog, så er bogen her.«
Mette Nielsen, overlærer
» Bogen har et strejf af noget gammelsdags som ses gennem sproget hvor jeg flere gange måtte ty til ordlisten bagerst i bogen. Og forfatteren skriver meget malende hvor man kan næsten lugte stanken i stalden. Føle kulden og mærke fattigdommen i Mosehytten.
Fortælleformen er sin helt egen!
Det er på ingen måde sjovt eller rart at læse, men super godt skrevet og derfor ender det alligevel med at blive en fantastisk læseoplevelse!«
annemorsbogblog, 25. marts 2023
Antal sider: 327
ISBN: 9788772165660
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 07-10-2022
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 11355