Det blodige kammer og andre historier
Nødstedte ungmøer bliver reddet af deres mødre, pelse snor sig blødt om kridhvide halse, og pigebørn glemmer, at de ikke blev født som ulve. Angela Carters Det blodige kammer og andre historier udkommer endelig for første gang på dansk.
Den lille Rødhætte, Skønheden og Udyret, Den bestøvlede kat, Snehvide: Vi kender historierne ud og ind fra både folkesagn og senere gendigtninger. I Det blodige kammer og andre historier er eventyrene dog alt andet end det, vi forventer. Hver fortælling er en litterær bedrift, hvor Angela Carter river den europæiske eventyrtradition itu og genopbygger den på en ny, brutal og feministisk måde – og med et stærkt sensuelt præg og en dekadent detaljerigdom.
Carter havde en særegen fortællerstemme og nød anseelig popularitet i sin levetid, men er først nu ved at blive genopdaget af et moderne publikum. Det gælder også i Danmark, hvor de tidligere oversættelser af hendes værker i dag kun kan købes antikvarisk – men nu udkommer novellesamlingen, Carters bedst kendte værk, endelig for første gang på dansk.
Ingen anmeldelser
Antal sider: 301
ISBN: 9788772166094
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 15-08-2024
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 15362