Bofællesskabet Trudeslund
– fra idé-, planlægnings- og byggefase til 40 års levet bofællesskabTrudeslund er et af Danmarks første bofællesskaber, grundlagt i 1981. Bogen her fortælles af en af de oprindelige indflyttere om bofællesskabets historie fra idé til realitet, beboernes hverdagsliv og fremtiden for boligformen.
Trudeslund blev grundlagt i 1981 i Birkerød og har siden da dannet rammen om hverdagen for utallige familier. Fokus har hele vejen igennem været på det sociale samvær mellem beboerne og beboerdemokratiet.
Forfatteren beskriver idé-, planlægnings- og byggefasen for bofællesskabet samt dagligdagen for beboerne, kaldet ’truderne’, gennem årene, både i de private hjem og i Fælleshuset, men også i forhold til samfundet omkring dem. I løbet af bogens kapitler reflekterer han over Trudeslund og bofællesskabstanken generelt, og afslutningsvis fortæller tidligere og nuværende ’truder’ samt arkitekterne bag husene om deres oplevelser med og tanker om bofællesskabet ved Birkerød.
Bofællesskabet Trudeslund kan fungere som en inspirationskilde for personer, der overvejer eller planlægger at flytte i bofællesskab, men også for arkitekter, ingeniører, entreprenører, advokater, finansielle virksomheder og kommunale myndigheder, som alle er en naturlig del af et bofællesskabsprojekt. Bogen er også rettet mod tidligere, nuværende og kommende beboere i Trudeslund.
»Det er en ’tour de bofællesskab’, der giver værdifuld inspiration til alle, som overvejer eller planlægger at flytte i bofællesskab. Og den er i lige så høj grad input til arkitekter, entreprenører og myndigheder […]«
Bofællesskab.dk
Antal sider: 168
ISBN: 9788772164786
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 28-02-2022
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 15098