Vejene til Hvidovre
– om den periurbane udvikling i en københavnsk forstadskommuneVores forstæder er kommet for at blive – de vil selv være byer – og de fortjener, at vi behandler deres udvikling i overensstemmelse med deres historie og ikke med omverdenens forestillingsverden. Med udgangspunkt i forstadskommunen Hvidovre fortæller bogen historien om Danmarks forstæder.
Vores moderne forstæder er den største bosættelsessucces i historien. I løbet af mindre end to århundreder er det blevet hér, vi bor. Men forstæderne er stadig stedbørn i byhistorien, hvor den hyppigt anvendte fællesbetegnelse forstaden reducerer forstæderne til en stereotyp.
Vejene til Hvidovre handler om, hvordan en landsby blev til forstad, og om, hvilke veje udviklingen ikke tog – og hvorfor. Bogen griber fat i den oversete fase i urbaniseringen, hvor det endnu er uklart, hvilken vej byudviklingen vil tage. Det er her, hvor alle muligheder endnu står åbne, og hvor alle kræfter er i spil.
Forfatteren Poul Sverrild kaster samtidig lys over nogle af de nye aktører, som påvirkede opblomstringen af enfamiliehuset i de afgørende år omkring 1. Verdenskrig, hvor det private hus på den lille jordlod blev bolighistoriens darling. Han berører desuden, hvordan forstæderne er behandlet i et teoretisk perspektiv og i den danske litteratur.
Vejene til Hvidovre opfordrer os til at se på forstæderne indefra og afdække de overlejrede udviklingsmuligheder, som historien valgte fra. Her ligger inspiration til fremtidens forstæder. Den henvender sig til alle med interesse for by- og lokalhistorie.
»Bogen er skrevet på baggrund af et årelangt, grundigt forskningsarbejde og en vedvarende dyb interesse for genstanden, Hvidovre, hvor forfatteren har arbejdet med lokaliteten gennem årtier. Bogen indeholder således samlet stor værdifuld viden for fagfolk […].«
Historie-online.dk
»Et værk, der har betydelig interesse for enhver, som er optaget af både arbejderklassens og -bevægelsens, velfærdsstatens, boligens, byernes og ikke mindst hovedstadsmetropolens historie.«
Henning Bro, Arbejderhistorie
»Bogens værdi som andet end blot en enkelt kommunes historie er, at Sverrild sætter forstaden ind i en international kontekst […] et særdeles velillustreret standardværk for enhver, der interesserer sig for den danske hovedstads historie i 1800- og 1900-tallet og for så vidt også i 2000-tallet.«
Jes Fabricius-Møller, Historisk Tidsskrift
Antal sider: 319
ISBN: 9788772161303
Udgave, år: 1, 2020
Oplag, år: 1, 2020
Udgivelse: 17-04-2020
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 14673