Kærlighed i krig og kaos
Dusja og Eriks rejse fra Nazityskland til Danmark og SovjetEn bog om kærlighed, socialt engagement og en kamp for at overleve. De mødtes i Tyskland under 2. Verdenskrig. De forelskede sig, flygtede til Danmark på falske papirer, valgte et liv i det kommunistiske Sovjet og lod kærligheden sejre på trods af alle odds.
Kærlighed i krig og kaos er et stykke historie, hvor storpolitik, socialt engagement og hverdag går op i en højere enhed, og hvor menneskelig varme og optimisme gøres til handling.
I 1942 blev Dusja tvangsforvist til en arbejdslejr i Rostock, hvor hun mødte danske Erik. Han kom til byen i januar 1943 for at tage civilt arbejde for en dansk entreprenør. Herfra flygtede de i april 1945 midt i krigens inferno til Danmark, hvor de blev gift og siden fik to børn. Efter 11 år i Danmark emigrerede familien til Sovjetunionen, hvor de boede fra 1956 til begyndelsen af 1990’erne.
Trods den hårde begyndelse, daglig modgang og svære økonomiske kår var parrets dør altid åben. Ægte social indignation og engagement kombineret med menigmands kommunisme formede deres vej og tro på fremtiden. Aksel og Dusjas søn Aksel V. Carlsen har udvalgt passager fra deres dagbøger og erindringer og samlet dem i denne bog.
Dusja er i dag 92 år og bor på plejehjem i Emdrup. Erik døde i 2004, 83 år gammel. Deres livshistorie er på én gang noget helt særligt og samtidig et prisme for den storpolitiske udvikling under den kolde krig. Et utroligt og smukt billede på, at kærlighed kan overvinde (næsten) alt.
Arbejderen
6 stjerner - ★★★★★★
»Boka er lettlest. Vi får et godt innblikk i hvordan oppveksten og forholdene var i både Sovjetunionen og Danmark i 1930-årene. Forhold som ikke var bra i Sovjetunionen er de åpne om. Det forteller om en ærlig fremstilling. Dusja og Erik framstår som varme, engasjerte og oppriktige mennesker. En blir gjennom boka faktisk glad i dem. [...] Jeg leste den 234 sider tykke boka på to dager. Så god, så lesverdig og så spennende fant jeg den!«.
Friheten
»Bogen er velkomponeret og interessant læsning, uanset om man kender de to hovedpersoner eller ej«.
Kommunist
»Bogen giver som helhed et fascinerende indblik i en subkultur, som på forbløffende måde har hvilet i sig selv […] En fin skildring af et politisk arbejdsmiljø i en brydningstid«.
Karsten Fledelius i Arbejderhistorie
Antal sider: 234
ISBN: 9788771187755
Udgave, år: 1, 2018
Oplag, år: 1, 2018
Udgivelse: 19-01-2018
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 10647