En færdig mand
★★★★★ – Erik Svendsen, Jyllands-Posten
En færdig mand er en fortælling om et menneske, der forsøger at opføre sig ordentligt i en verden, hvor hæderlighed ikke længere er i høj kurs.
Den 49-årige bygningsingeniør Thomas befinder sig halvvejs i livet på herrens mark. Han har efter sin kones alt for tidlige død levet et stille og roligt liv med datteren, men midt i stilheden opstår en mærkelig hyletone i hans hus, som kun han kan høre. Den forstyrrer hans søvn og sindsro og gør ham mere og mere modløs.
Rundt om Thomas udfolder en lang række spillevende personer sig – hans elskelige mor og oprørske datter Rebekka, den øretæveindbydende storebror Emil og karismatiske bedsteven Lille Bjørn, veninden Astrid og kollegerne i entreprenørfirmaet, han er dødtræt af at arbejde i.
En færdig mand er en muntert melankolsk historie om nogle mennesker, hvis liv på kryds og tværs af generationer og køn griber ind i hinanden i en verden med fuld fart frem mod en usikker fremtid.
Klaus Lynggaard har for sit forfatterskab bl.a. modtaget Dan Turèll Medaljen og Akademiets Otto Gelsted-pris.
»Hvis ikke Klaus Lynggaard får massiv folkelig succes med sin nye roman En færdig mand, er der ingen retfærdighed til. Ingen. Fortællingen er fuld af elskelige figurer, den har sine smertepunkter, bogen er virkelig velskrevet, og sidst men ikke mindst er den sjov.«
Erik Svendsen, Jyllands-Posten, 24. august 2024
5 stjerner - ★★★★★
»Thomas virker ældre end han er, men igennem læsningen af bogen bliver det tydeligt, at han altid har været en gammel mand i en ung mands krop. Nu er han bare en gammel mand i en moden mands krop. Og med “gammel mand” mener jeg langt fra det, man normalt mener, når man hvæser “gamle hvide mænd”, for han er både klog, eftertænksom og et yderst behageligt menneske. En Thomas vil være en berigelse for enhver venskabskreds.«
Néné La Beet, 16. august 2024
Go’ aften Live, 16. august 2024
Katrine Irminger Sonne, Berlingske, 17. august 2024 (interview)
Det gode selskab, P5, 27. august 2024 (interview)
»Romanen er bedst, når Thomas vågner op i dårligt humør og bare tuller rundt i slåbrok derhjemme efter at have taget trykket på sit stive organ i brusekabinen. Når Lynggaard bare lader ham sidde på sengekanten, mens han tænker over, hvorfor han aldrig giftede sig igen, mærker man ham virkelig.«
Jes Stein Pedersen, Politiken, 28. august
3 stjerner - ★★★
Kulturen, P1, 4. september (interview)
Thomas Balslev, Heartbeats, 20. september (interview)
»Jeg kunne enormt godt lide at læse En færdig mand. Altså sådan som i virkelig godt. Jeg kunne ikke andet end holde af Thomas […] Og tag ikke fejl. På trods af livskrise-stemning, er der stadig masser af gejst og håb i den her velskrevne roman, som får en stor anbefaling med herfra.«
Bøgerne i mit liv, 22. september 2024
5 stjerner - ★★★★★
»Umiddelbart skulle man tro at en roman om en midaldrende mands hverdagsliv ville være en noget kedelig affære, men tro om igen! En færdig mand er en virkelig velskrevet, skøn og humoristisk omgang. […] En herlig og befriende omgang ord. Tak for dem, Klaus Lynggaard 📚 Læs den – bare fordi ☀️«
Bbcs.bogunivers, 1. oktober 2024
4 stjerner - ★★★★
»Romanen er varm, insisterende [...] Karaktererne er alle charmerende og ikke-karikerede [...] Jeg kunne virkelig godt lide historien, som jeg synes er fortalt med samme ’vedkommenhed’ som da jeg for adskillige år siden læste forfatterens store ungdomsromaner om Martin og Victoria.«
Jette Holmgaard Greibe, bibliotekar og anmelder, 5. november 2024
»En færdig mand er forfattet med en flydende pen fra start til slut. Klaus Lynggaard har et solidt greb om virkemidlerne fra forfatterens værktøjskasse – indimellem måske også en anelse for tydeligt. Men fortællingen vækker læserens interesse […] Klaus Lynggaard underholder læseren fra start til slut med en borgerlig heltetype, der desillusioneret ser sig selv stå i kviksand til livet. Samtidig stiller han skarpt på tidens udviklingsretning, hvor ordentlighed og klassiske dyder slår sig på tendens til anomi. En færdig mand italesætter en bagvedliggende ensomhed og et behov for mening og retning i tilværelsen. Det gør bogen ret godt!«
Nønne Lønne Votborg, 17. september 2024
Portrætalbum, Radio IIII, del 1 + del 2, 11. oktober 2024 (interview)
»En velskrevet roman der med humor og bredde favner en stor skare. […] Fortællingen har en egen langsomhed, et præcist billedsprog og det meste af handlingen foregår gennem dialoger. Karaktererne er alle charmerende og ikke-karikerede, men det afhænger måske af øjnene der læser. […] Jeg kunne virkelig godt lide historien, som jeg synes er fortalt med samme ’vedkommendehed’, som da jeg for adskillige år siden læste forfatterens store ungdomsromaner om ’Martin og Victoria’.«
Jette Holmgaard Greibe, 4. november 2024
Antal sider: 352
ISBN: 9788776230067
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 16-08-2024
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21128