Danmarksmissionen
– inspiration til nysgerrige børnefamilierHvorfor valfarter vi verden rundt for at give vores børn kulturoplevelser, når Danmark har det hele i overflod? Det fik journalist Else Marie Lehman at undre sig, og derfor har hun nu lavet Danmarksmissionen – en guidebog til familier, der vil opleve Danmarks kulturhistoriske og geografiske perler.
Danmarksmissionen giver forældre og bedsteforældre inspiration til, hvordan man kan opleve det bedste og vigtigste i Danmark med børn og børnebørn. Det er både klimavenlig ferie og god dannelse på en og samme tid.
Der er flere måder at opleve Danmark på. Man kan f.eks. sagtens vælge bare at tage afsted på opdagelse i Møgeltønder og Middelfart, på Mors, Møn og i Maribo, danne sig en mening – og justere den igen – undervejs. Der er mange svar og ingen facitliste. Men fordi der er så meget at opleve, kan det være rart med lidt hjælp til, hvor man kan begynde, og her kommer Danmarksmissionen ind i billedet.
Bogen giver 70 forslag til steder, hvor geografi, geologi og historie har spillet en væsentlig rolle for det Danmark, vi kender i dag:
- Stå på toppen af Danmark.
- Gå ind i verdens største kalkgruber.
- Besøg kongegravene i Roskilde.
- Tag en tur forbi det, der for 65 millioner år siden var bunden af et hajfyldt hav – og meget mere.
Med Danmarksmissionen har man som familie grundlaget for at skabe en både spændende, sjov og lærerig dannelsesrejse i det danske land og skabe sin egen ’danmarksmission’.
»En indbydende bog med flotte farvefotos. […] En god inspirationsbog for alle voksne, der ønsker at bibringe deres børn gode og lettilgængelige oplevelser.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»[…] guidebogsforfatter og mor til to, Else Marie Lehman, [tager] læserne med rundt på en sjov, spændende og lærerig dannelsesturné til 70 historiske, kulturelle og naturskønne steder i Danmark. […] Den er flot illustreret og med en sjov emneoversigt bagerst i bogen, som kan inspirere familien til f.eks. at tage på en ældst-i-Danmark-rundfart.«
Bibliotekar Ester Kyed L. Bjærge, Ugeavisen Faaborg
»Dette er simpelthen guiden til Danmark, som jeg ikke vidste, jeg manglede!
Både som mor, lærer og bosiddende i Danmark så er dette en bog, som er uundværlig i forhold til guider.
Måden, bogen er sat sammen på, hvor man rejser igennem Danmark, får historie, inspiration og viden om vores skønne nation, er fantastisk!«
Mette Ryberg Nielsen, overlærer
»Der findes mange bøger, der fortæller om steder, man kan besøge, men Danmarksmissionen er noget særligt. [...] Jeg kan varmt anbefale Danmarksmissionen. Det er en fantastisk bog til børnefamilier, men i høj grad også en bog, som kan inspirere bedsteforældre til at tage børnebørnene med på tur.«
Bente Staub, folkeskolelærer, cand.pæd. i it-didaktisk design
»Endnu en god brugsbog for børnefamilier og andre nysgerrige sjæle [...] Her er basis for af få luft under vingerne og på en overskuelig måde få en let indføring i danmarkshistorien. En fin bog, som pirrer nysgerrigheden.«
Annette Brejnholt, tidl. faglig fagforeningssekretær
»Vi har rigtig mange gode oplevelser i vores eget land, og der er flere i denne bog, som jeg aldrig har set eller oplevet. [...] Og som bedstemor til flere børnebørn i alderen fra 0 til 19 år er der en del, vi skal ud og opleve sammen.«
Anne Christiansen, social- og sundhedsassistent
Antal sider: 304
ISBN: 9788772163871
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 01-02-2022
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 7002