Om at sørge
– en bog for begyndereBogen her hjælper dig til at være i og leve videre med sorgen, når du har mistet.
Anna Kløvedal mistede i 2004 sit eneste barn, der døde af leukæmi, 15 år gammel. I de 18 år, der siden er gået, har hun levet med og i sorgen. Hun skriver i bogen:
»Vi kommer alle til at miste. Hvis vi er heldige, er det en stor sorg for os. For hvis vi sørger, er det, fordi vi har elsket! Og er blevet elsket!«
Anna Kløvedal fortæller om sorgen, og hvordan du lærer at være i den og at leve videre med den – for sorg forandrer sig godt nok over tid og bliver mindre akut, men den forsvinder aldrig helt.
Om at sørge er bevidst holdt kortfattet, for Anna Kløvedals erfaring er, at man ikke har overskud til ret meget, når man er i sorg, hvor træthed fylder, og koncentrationsevnen svigter. Ambitionen med bogen er at hjælpe læseren gennem de mere konkrete sider af at være til i livet med sin sorg og sit savn.
Om at sørge er en bog for begyndere i sorg. Uanset om du har mistet børn, ægtefæller, forældre eller venner, kan du bruge den som en konkret brugsbog, der giver inspiration og hjælp til at være i smerten ved tabet.
»[…] en meget fin, bevægende og brugbar bog, som vil hjælpe andre sørgende til at gennemgå og forstå den smerte, der vil følge dem resten af livet. Den er skrevet, så den også kan læses af sørgende med træthed og koncentrationsbesvær, og det er en stor styrke.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Jeg kan især godt lide, at tilgangen baserer sig på et fundament af respekt og forståelse for, at sorgprocessen tager tid, men samtidig opfordringen og forventningen om at man også selv tager initiativ for at arbejde med den. [...] Særligt afsnit med beskrivelse af det faktum, at tiden går, letter sorgen, men samtidig er svær, fordi minder falmer, gjorde stort indtryk på mig. Jeg har aldrig tænkt på, at der kunne være denne dobbelte betydning til stede for den, der har mistet – kun at det, at tiden går, ville være noget godt. Det vil jeg huske.«
Malene Sander, CFO i Mediehuset Ingeniøren
»Gennem livet har jeg personlig mødt mange, der har mistet, bogen her har givet en indsigt i, hvad den sørgende kan tænke og kan føle. [...] Jeg har kun mit eget livs erfaring, derfor var det en dejlig måde at læse bogen på, med åbent sind.«
Gitte Johansson, museumsvært
»Fidusen ved bogen er netop, at den er kort og konkret og uden at fylde med tunge analyser og videnskabelige fremstillinger har mange gode råd til, hvordan du åbner op for livet videre frem. […] En bog; ikke bare for begyndere, nej, men for alle der står midt i det at have mistet, at skulle til at miste, eller måske kender en i omgangskredsen, man gerne vil kunne reagere hensigtsmæssigt overfor.«
Bogsyn, 19. juli 2022
Antal sider: 104
ISBN: 9788772165455
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 1, 2022
Udgivelse: 19-05-2022
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 15498