111 steder på Gran Canaria som du skal se
Behøver du finde eksklusive eller svært tilgængelige destinationer for at opleve det usædvanlige, det anderledes og det spøjse? Overhovedet ikke! Gran Canaria er blandt danskernes favoritdestinationer, men hvis du tror, at alt er opdaget og beskrevet, tager du fejl. 111 steder på Gran Canaria som du skal se viser dig alle de hjørner af øen, som den normale turist overser.
De Kanariske Øer steg op fra havet for mere end 3-4 mio. år siden. Solen skinner altid ned over de lavaskabte øer, og turister fra hele Europa flokkes hertil. Hovedøen Gran Canaria er den absolutte perle, og det er intet under, at øen både sommer og vinter er blandt danskernes favoritdestination. Gran Canaria »rører ved sjælen og kysser sindet«.
Uanset om du er førstegangsbesøgende eller tilbagevendende gæst giver bogen dig inspiration til at opleve alle hjørner og skjulte kroge af Gran Canaria. Blandt de mange oplevelser kan du:
- Leje en cykel eller en bil og køre forbi kamelplejehjemmet.
- Finde det forfaldne kurhotel, hvor der blev holdt dansefester i 1950’erne.
- Blive slået bagover af skønheden i Gauyadeque-kløften med huler fra forhistorisk tid, hvor øens første indbyggere begravede deres døde.
Forfatter Rolando Suárez har boet på Gran Canaria det meste af sit liv. Han elsker øen og mener ikke, at man kan finde en lignende perle noget andet sted på kloden. Rolandos kærlighed til Gran Canaria strømmer gennem hele bogen og ud til læseren, så du næsten heller ikke kan undgå at forelske dig i De Kanariske Øers dronning.
Oversat af Anette Broberg Knudsen
»Rolando Suárez fortæller veloplagt, humoristisk, ironisk og nogle gange samfundssatirisk om stederne, som han har udvalgt til bogen, eller om den kontekst, som stederne kan ses i. Det gør bogen til en oplevelse i sig selv.«
Per Tybjerg Aldrich, chief project & market manager, portfolio manager (arbejdsmiljørådgiver)
»Jeg synes absolut bogen er et must på rejsen til Gran Canaria, det er en interessant udgave, meget let og overskuelig. Jeg ville ønske, jeg skulle afsted nu med bogen under armen!«
Bettina Østerby, psykomotorisk terapeut, eksistentiel kropsterapeut
»Det er ikke en helt, almindelig turistguide om Gran Canaria det her. Det er en meget indførende og et nærmest forførende værk om øen, der har tiltrukket SÅ mange turister gennem mere end et halvt århundrede. Bogen er skrevet af en, der har boet på øen det meste af sit liv, som har en dyb kærlighed til øen, kender den som sin egen bukselomme og ved, hvor sjælen og dybderne på øen findes.
Derfor er han i stand til at tage læseren ved hånden og føre os ind i dybder og afkroge, som meget få udefrakommende, også guider og rejsebogsskribenter, har mulighed for at finde.«
Bogsyn, 27. januar 2020
Antal sider: 236
ISBN: 9788772161402
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 12-12-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 5974