På Frederiksberg
Tag med på tur i det klassiske, det moderne og det grønne Frederiksberg. Guidebogen er en oplevelsesrig gå- og cykelguide til den smukke, rige og meget grønne kommune midt i hovedstaden.
Journalist og forfatter Peter Olesen er kendt for sine arkitektur- og guidebøger, hvor han i et enkelt sprog og helt nede på jorden både revser og roser den danske arkitektur og byplanlægning. Nu har han kastet sig over Frederiksberg.
Bogen guider dig rundt i alle dele af kommunen – fra Frederiksberg Allé, Gammel Kongevej og Frederiksberg Slot over industriområder med nyt liv, villakvartererne og etageejendomme til det grønne og kulturrige Frederiksberg.
På Frederiksberg udkom første gang i 2015. Dette er 2. udgave, som er let opdateret med udviklingen i bydelen frem til 2023.
Fotograf: Kurt Rodahl Hoppe
Peter Olesen (født 1946) er forfatter og journalist. Har har skrevet og redigeret en lang række bøger, heraf mere end 28 om København og hovedstadsregionen.»Det er et godt makkerpar, der i tekst og billeder viser mange både kendte og ukendte sider af Frederiksberg. Den er letlæst og lækker at få i hånden, og tekst og fotografier supplerer hinanden fint«.
Ulla Liberg, konsulent og lektor i pædagogik
»På Frederiksberg er en enestående kærlighedserklæring til Frederiksberg [...] Bogen er rigtigt illustreret med mange flotte billeder, der understøtter teksten perfekt. [...] Så tag bogen i lommen, næste gang du skal på byvandring, på Frederiksberg«.
Michael Jensen, HR-konsulent
»Peter Olesen har lavet en lækker og anvendelig bog om bydelen Frederiksberg. [...] Bogen har flotte billeder og et kort over bydelen som viser seværdighederne. Jeg glæder mig til at have den med på tur, og til at kigge i den igen og igen«.
Pia Pignot, folkeskolelærer og AKT-vejleder
»Skønt at komme med Peter Olesen på tur. [...] En guide der giver indblik i historie, arkitektur og udvikling«.
Dorthe Mundbjerg, udviklingssygeplejerske
»Peter Olesens lille perle om Frederiksberg er skrevet interessant, levende og medrivende. Man bliver som læser taget med på en personlig vandring gennem en elsket bydel og får nye vinkler på en stor del af arkitekturen, kunsten og de grønne områder«.
Helle Bonde, bibliotekar
»Som læser og frederiksbergborger giver bogen mig lyst til at blive opdagelsesrejsende i den bydel, jeg mente at kende så godt!«
Anneline Schjødt Pedersen, kunstregistrator, bibliotekar og grafiker
»[...] forfatteren har formået at berige litteraturen med en særdeles velskrevet og velkommen appetitvækker og handy guide til en tur rundt på Frederiksberg. 5 stjerner ud af 6«.
Jacob Hornemann, cand.mag. i historie
»Det er rigtig sjovt at have boet i en bydel i mange år og så alligevel lære noget nyt. […] en lækker, lille håndbog med yderst brugbare informationer«.
Bogsyn
»Her vil jeg opfordre til, at man anskaffer sig bogen for at lade sig inspirere – og måske også forærer den til en person, der ikke er så godt inde i det frederiksbergske univers«.
By & Land
»Det er Olesens helt personlige præferencer, der på inspirerende måde danner grundlag for denne appetitvækker, der fint kan bruges som inspiration til udflugt, selv om der ikke er deciderede turkort. Olesens sprog emmer af ro og overblik.«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 6. juni 2023
Antal sider: 152
ISBN: 9788772167473
Udgave, år: 2, 2023
Oplag, år: 1, 2023
Udgivelse: 30-03-2023
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 20364