Nordens guder
Jim Lyngvild har de senere år fascineret med sine overdådige fotos af fortidens konger og dronninger, vikinger og bibelhistorier. Nu er turen kommet til Thor, Odin, Sif, Idun, Balder, Loke og alle de andre fra vores fælles nordiske arv: de mytologiske fortællinger fra sagn, eddaer og skjaldeviser.
Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. Gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan de nordiske guder så ud og gik klædt.
De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere.
Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Dernæst bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.
Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og storslåede dragter og fotografier.
Med tekst af Vilhelm Grønbech
»Først og fremmest er denne nye bog smuk. Jim Lyngvilds store passion for illustrativ portrætfotografering er i højsædet i denne bog, hvor omtrent halvdelen af siderne består af hel- og dobbeltsides portrætfotos af Guder og mytiske optrin. Ligeledes er der kræset om design, så bogen fremstår lækker og indbydende. […] en god bog, der kan anbefales. F.eks. som julegave, hvilket forlaget med en lancering i november/december nok allerede har taget bestik af.«
Vølse – organet for hedensk sæd
»Jim Lyngvild imponerer igen med fotobog med ledsagende tekster om de nordiske guder og gudinder. […] der er tale om at pragtværk med nærmest utallige fotos af alle guderne i originale klædedragter. Lyngvild har nogle gange naturligvis har måttet digte sig frem, men det er gjort på blændende vis. Den ledsagende tekst er af Vilhelm Grønbech. En fryd for øjet på alle måder.«
Magasinet Horoskopet
»Dette er en lækker og fascinerende udgivelse om de nordiske guder og deres klædedragter og udseende. [...] Som læser kan man ikke undgå at mærke forfatterens store passion for både mode og nordiske guder, ej heller kan man undgå at lade sig smitte og blive nysgerrig. Flot, flot udgivelse.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Jim Lyngvild er den vildeste æstetiker. Han formår gang på gang at forundre mig. […] Man forsvinder nærmest ind i en æra, der tryllebinder en.«
Celia Vesteraard-Rosener, pædagog
»En visuel lækkerbisken!
Jim Lyngvild har virkelig formået at skabe nogle lækre karakterer, der gør, at man lige pludselig ikke kun ser Quark rende rundt og spille på knogler. Faktisk bliver fantasien pirret mere ved, at han modigt sætter ansigter og de fantastiske smukke dragter på sit bud på, hvordan guderne kan have set ud. […] Et dejligt værk, der er kræset om, lækkert bygget op i forhold til at kunne formidle nogle gode historier, motiverende fotos, der kreerer en ophøjet ro, men også en buldren.«
Jimmy Hansen, lærer og pædagog
Antal sider: 216
ISBN: 9788772162225
Udgave, år: 1, 2020
Oplag, år: 2, 2023
Udgivelse: 14-12-2020
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 11536