Lær at løse konflikter i familien
Konflikter i familien fylder meget, og brud får konsekvenser for en stor kreds af mennesker. Mange problemer kan overvindes, hvis man ved, hvad nære relationer betyder – kombineret med viden om konflikthåndtering.
Der er snart familiefest. Du gruer for det. Din søster kommer, og I har ikke talt sammen i seks måneder, ikke siden dengang, hvor hun ...
Alt for ofte oplever vi konfliktsituationer i familien, hvor vrede og sårede følelser bremser for en løsning. Konfliktmægler Marion Thorning har gennem mange år rådgivet familier ramt af konflikt.
Nu giver hun sine erfaringer videre i Lær at løse konflikter – i familien. Hendes pointe er enkel: Du kan ikke ændre din modpart, men du kan selv gøre noget klogt.
Bogens fokus er på, hvordan man kan forholde sig klogt til at forbedre, bevare eller genskabe relationen. Små skridt i den rigtige retning kan have stor virkning.
Lær at løse konflikter – i familien inddrager eksempler fra den nære familie, parforholdet, svigerfamilie, mellem generationer og mellem voksne søskende.
»God konfliktløsning handler både om at tage ansvar for at opnå den og om faglig viden om metoder – det giver bogen en supergod og klog hjælp til. Derfor er det klart en bog, der kan anbefales til alle, der lever i en familie og arbejder på at gøre den bedre«.
Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, dr.phil.
»Gode råd og vejledning til konfliktløsning i familien. [...] En god og velskrevet bog af en forfatter som behersker området helt ud til fingerspidserne og de mange råd og vejledning er værkets styrke.«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»Det er en særdeles velformidlet, god og praktisk indføring i konflikthåndtering, du kan bruge i en lang række sammenhænge. […] nyttig hjælp til selvhjælp. Den er et uvurderligt værktøj, hvis der er ufred i familien. Marion Thorning har forfattet en vedkommende og vigtig fagbog, om hvordan vi bedst kommunikerer med hinanden, og løser problemer i familien ved at rette blikket mod os selv fremfor at fokusere på modpartens fejl.«
Bogvægten
»ALLE burde læse denne bog, det ville gøre sameksistens så meget lettere.«
Lenea Zeidler, cand.scient.soc.
»Det er en spændende brugsbog, som Marion Thorning har skrevet. […]Sproget er letløbende og med en masse eksempler fra virkelighedens verden […] De mange eksempler gør indholdet utrolig levende og også anvendeligt for dem, der vil arbejde med at blive bedre til at tackle konflikter i familien.«
Else Guldager, sundhedsplejerske og ph.d., Magasinet Sygeplejersken
Antal sider: 222
ISBN: 9788772161181
Udgave, år: 1, 2019
Oplag, år: 1, 2019
Udgivelse: 30-10-2019
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 10895