111 steder på Langeland og de sydfynske øer som du skal se
I det sydfynske øhav ligger der mere end 55 øer – og hver enkelt ø rummer sine egne unikke og i flere tilfælde oversete steder og seværdigheder.
Med denne bog i lommen kan du besøge Langeland, Ærø, Avernakø, Bjørnø, Bågø, Drejø, Hjortø, Lyø, Skarø, Strynø, Thurø og Tåsinge. Undervejs får du svar på spørgsmålene: Hvor kan du støde på vilde heste? Hvad er en ‘grolle’? Og på hvilket museum kan du høre skrøner fra de fire verdenshjørner?
Bogen indeholder 111 særlige øoplevelser i det sydfynske øhav og dækker både øernes historie, natur, kultur og gastronomi. Smag lokalt brygget øl, find unikt kunsthåndværk eller gå på opdagelse i blomstrende medicinhaver og på et koldkrigsfort. Find de bedste badestrande, ikoniske badehuse og fiskerhytter, klap en and og nyd færgeturen mellem de mange småøer.
111 steder på Langeland og de sydfynske øer som du skal se er både for de lokale og feriegæsterne, der cykler, kører, sejler og vandrer rundt i det smukke landskab – hvad enten man vender tilbage til familiens sommerhus igen og igen eller besøger en ny ø hver gang.
»Selv de lokale indbyggere, som mener, de kender hvert et sving og hver en tue på egnen, kan have stor glæde af bogen. For bogen giver også gode råd til udflugter til 11 andre øer i Det Sydfynske Øhav. Den lokale læser finder derfor også udflugtsmål i overmål for de lokale beboere i øhavet. På langelandtidende.dk’s redaktion tør vi derfor næsten godt lægge hovedet på blokken, når vi siger, at der er noget for enhver smag, og at der formentligt også er ting eller steder, læseren ikke har set eller oplevet før.«
Kim Basse, Svendborg Tidende, 17. april 2025
»Åhhh en til i den skønne ‘111-serie’. […] Elsker alt ved den.«
My Daily Read, 4. juni 2025
6 stjerner - ★★★★★★
»Mangler du en destination for den næste ferie eller weekend getaway, så lad dig inspirere af Lise Bidstrups fine guide til det sydfynske.«
Booksandfamily, 5. juni 2025
»Det er en sympatisk og venlig bog Lise Bidstrup har skrevet – hun holder meget af området, og det er helt tydeligt, at hun gerne vil fortælle så meget, hun kan, og som vil få flere til at besøge øerne – både de store og de helt små. Hvert af de 111 steder er beskrevet og på en eller anden måde vurderet på lige præcist én side […] Forfatteren har selv stået for samtlige fotos – og de er fremragende – også det lille foto af en hest med føl indlejret i titlen på forsiden.«
Hanne Bærentzen, Radio Update, 13. juni 2025
Antal sider: 240
ISBN: 9788772169323
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 27-03-2025
Indbinding: Hæftet m. flapper
Best.nr.: 21548