Kroppens ambivalens
Skizofreni, fysisk aktivitet og motivationGennem interviews med unge skizofrene, teori, cases og praktiske anvisninger søger forfatteren ind bag det paradoks, at vi igen og igen taler om sundhed og kropslig udfoldelse, men alligevel glemmer – eller opgiver – motionens givende virkning i behandlingen af sindslidende.
Mennesker med skizofreni er i lighed med andre udsatte grupper, som hjemløse og misbrugere, ramt af høj dødelighed og store sundhedsproblemer. Spørgsmålet om, hvorledes deres motionsvaner kan ændres, har betydning for, hvordan vi skaber større lighed.
Bogens centrale omdrejningspunkt er motivation. Forfatteren viser, hvordan indre og ydre barrierer kan overvindes i bestræbelserne på at skabe forandringer af hverdagens vaner og livsstil. Metoden 'motivationssamtalen' bruges til at kaste lys over, hvad der er på spil, når intentionerne ikke slår til, og hvad der kan bidrage til en større lyst til bevægelse. Via en undersøgelse foretaget af Opus viser bogen, hvordan unge med skizofreni nyder at bruge kroppen, og hvordan det positivt påvirker deres behandlingsresultater og livsglæde.
»Bogen fremstår som et grundigt og gennemarbejdet værk, der i sin argumentation kommer hele vejen rundt om emnet. Litteraturlisten, der også afspejler et solidt teoretisk grundlag, kan danne inspiration for yderligere læsning om bogens temaer. Bogen har relevans for alle, der er interesseret i krop og bevægelse eller har psykisk sygdom inde på livet«.
Sygeplejersken
»Bogen veksler mellem teori, interview og cases, den er meget læsbar. Desuden kan den læses selektiv ud fra, hvor ens interessefelt ligger. […] En meget anvendelig bog for en lang række fagpersoner, der arbejder med psykisk syge«.
Biblitoekernes lektørudtalelse
Antal sider: 198
ISBN: 9788778878359
Udgave, år: 1, 2010
Oplag, år: 1, 2010
Udgivelse: 12-05-2010
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 10544