Teater V Danmarks første bydelsteater
– de første 15 årV-ordene står i kø hos Teater V i Valby, lige fra visionært over voldsomt til veloplagt. Teater V har på kort tid markeret sig som et flagskib i dansk teater med prisvindende forestillinger, konkurrencen Dramatisk Debut og turneer landet rundt. Her er bogen om teatrets første 15 år.
Teater V har gennem årene vist en perlerække af vellykkede forestillinger, fra de folkelige og børnevenlige til de provokerende og debatterende. For her i Valby er man ikke bange for at udfordre grænserne for, hvad man kan tillade sig som teater.
I Teater V Danmarks første bydelsteater har forfatter og journalist Flemming Sørensen interviewet en række af de mennesker, der gennem årene har været involveret i teatret.
Blandt bogens medvirkende er skuespiller Jens Jørn Spottag, provokunstneren Kristian von Hornsleth, kulturminister Joy Mogensen, tidl. kulturborgmester Pia Allerslev og dramatiker Jacob Weiss. De fortæller om deres syn på Teater V, og hvad teatret har betydet for dem og for dansk teater.
Teater V Danmarks første bydelsteater er en bog til alle, der elsker dansk teater og ikke mindst til alle, der nyder at se opførelserne på det lille storbyteater i Valby.
»Det er en rigtig hyldestbog, som via de mange små interviews kommer rundt i teatrets hjørner med dets vidtfavnende repertoire for børn, unge, voksne, plejehjemsbeboere m.fl., de mange gæstespil, dramatiker-konkurrencer (Dramatik Debut) og senest digitalt teater (online-scenerummet Future V). Man får på denne måde både små personlige og faglige indblik, der fortæller om teatret og dets forestillinger.«
Teateravisen.dk
»Det er en fin lille teaterhistorie om de seneste 15 år, Flemming Sørensen har komponeret.«
Peripeti
Antal sider: 148
ISBN: 9788772164243
Udgave, år: 1 2021
Oplag, år: 1, 2021
Udgivelse: 31-05-2021
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 13958