101 kunstnere 2024/25
I kunsthåndbogen 101 kunstnere 2024/25 møder vi både nye kunstnere og gengangere fra hele landet, der alle har det tilfælles, at de brænder for kunst. Bogen viser også, at kunsten aldrig står stille – ej heller kunstnerne selv.
101 kunstnere 2024/25 er et opslagsværk, der understreger den mangfoldighed, der eksisterer inden for den danske kunstbranche, hvad enten der er tale om malerier eller keramik, installationer eller tegning, skulpturer eller tekstilkunst. Det er kunst skabt af mennesker, der brænder for sagen, og som konstant rykker deres egne grænser og evner for at forbedre sig selv og deres kunst.
Hver enkelt af de 101 kunstnere, der præsenteres i bogen sammen med deres værker, overrasker med deres på én gang seriøse og fantasifulde tilgang til det at skabe. Her er miljø- og menneskerettighedsaktivister, eksperimenterende fotografer og prisvindende samtidskunstnere, akademielever og selvlærte – og så mange flere. 101 kunstnere 2024/25 er en hyldest til dansk kunst og kunstnere i alle afskygninger.
Bogen henvender sig til alle med interesse for kunstverdenen, uanset baggrund og faglighed, der ønsker at følge med i, hvad der rør sig i dansk kunst og blandt danske kunstnere.
»Det er en glædelig og årlig begivenhed, at Forlaget Frydenlund sender bogen 101 kunstnere på markedet, og denne sæsons bog, der dækker 2024/25, er ingen undtagelse.«
Knud Meldgaard, Omnibus, 24. september 2024
4 stjerner - ★★★★
Antal sider: 207
ISBN: 9788776230678
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 12-09-2024
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 21315