Sorøkatastrofen
Sorøkatastrofen er en dokumentarisk fortælling om den dengang værste togulykke i Danmark siden 2. Verdenskrig. På baggrund af interviews med øjenvidner og aktindsigter fortælles for første gang i bogform den samlede historie om den tragiske togulykke i 1988.
Den 25. april 1988 blev Intercity 104 fra Fredericia afsporet og væltede i en skov lidt udenfor Sorø. Togulykken kostede otte personer livet og kvæstede mindst 72. Ulykken satte politiet og redningsberedskabet på en prøve, men midt i tragedien viste borgere sammenhold, da både passagerer og naboer trådte til og hjalp, hvor de kunne.
Ulykken skete før mobiltelefonens tid, og kommunikationen på ulykkesstedet var kaotisk. Redningsmandskab og politi kæmpede desperat for at redde menneskeliv. Erfaringerne fra ulykken endte med at få en enorm betydning for, hvordan forskellige myndigheder den dag i dag arbejder sammen på ulykkessteder.
Sorøkatastrofen fortæller historien om togulykken.
Lydbog indlæst af Jakob Olling
Jakob Olling er journalist.»Bogen har en yderst sober journalistisk tilgang til begivenhederne uden de blodige og makabre fotos og skildringer, der ofte præger genren. Fremstillingen er trods fravær af disse effektprægede indslag alligevel fængende og giver en fin indsigt i både begivenhederne og deres baggrund helt ind til kærnen af både retssagen og bevisførelsen for både forsvarer og anklager. […] Alt i alt i alt udgør bogen et både spændende og informativt stykke dansk jernbanehistorie, som vil tiltale alle læsere af genren.«
Kresten Søe, historie-online, 14. juni 2023
»En spændende fortælling som er opbygget, så læseren føler at de selv står på sidelinjen og er vidne til katastrofen. Det hele er beskrevet sobert og med respekt for de efterladte, de involverede tilskadekomne og deres pårørende«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 27. juni 2023
»Et uhyre interessant, gribende og fængende værk om en helt igennem frygtelig ulykke. Tydeligvis en ulykke, som under andre omstændigheder ikke ville være sket. […] På fineste vis får man ved læsning en ganske detaljeret beretning om hele hændelsesforløbet den pågældende mandag. Med fine tidsangivelser og oplysninger om, hvordan der fra diverse instansers side blev reageret og iværksat en masse, da ulykken var en realitet.«
Johannes Larsen, 3. juli 2023
»Bogen er en mytedræber – og tak for det! […] Meget er ændret siden 1988. […] Men bogen er alligevel værd at læse i 2023. Både fordi den dækker en ulykke, der fik store konsekvenser i eftertiden og dermed kan forklare en del om vores samfund i dag. Men mest fordi den afdækker nogle universelle handlemønstre, når ulykken rammer. Universelle handlemønstre blandt de mennesker, der befinder sig midt i helvedes forgård, men også blandt de myndigheder og personer, der efter en ulykke skal konkludere og få verden videre. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Jakob Ollings Sorøkatastrofen. Den bliver man klogere af.«
Ebbe LL Drögemüller, Jernbane Tidende, nr. 3, 2023
David Skaaning, Fjends Folkeblad, 16. august 2023
Antal sider: 248
ISBN: 9788772163000
Udgave, år: 1, 2023
Oplag, år: 2, 2023
Udgivelse: 08-06-2023
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 15554