En stump genstand
– danske drabssagerLæs om bandemord og politidrab, jalousi og henrettelser, hadforbrydelser og uopklarede sager, når lederen af Politimuseet i København Frederik Strand udfolder 25 drabssager i En stump genstand med udgangspunkt i drabsvåbnet.
Hvad har en kartoffelkniv, en armbrøst, en forhammer, en elledning og en Smith & Wesson-revolver til fælles? De er alle drabsvåben brugt i danske drabssager. I En stump genstand tager Frederik Strand os med gennem den mørke side af danmarkshistorien, når han gennemgår 25 sager med udgangspunkt i de anvendte våben.
Med forbrydelsens centrale rekvisit som ledetråd folder Strand sagerne ud, som strækker sig fra 1881 til 2005. De tre elementer i en drabssag – et offer, en gerningsmand og et drabsvåben – får det til at lyde enkelt, men det er sjældent tilfældet. Tit er offer eller gerningsmand ikke til at finde – og nogle gange er drabsvåbnet slet ikke et våben.
En stump genstand henvender sig til alle med interesse for true crime og kriminalhistorie.
Lydbog indlæst af David Garmark
»Frederik Strands bog er velskrevet, informativ og letlæselig. De 25 afsnit passer rigtigt godt som læsestof i tog til og fra arbejde, med mindre man hellere vil slå sig ned i sofaen med en god kop te. Jeg har haft stor fornøjelse af læsningen […]«
Ulla Weishaupt, Historie-online.dk
»Hvis du er til true crime, er dette helt bestemt en bog, du ikke kan undvære i din samling – især fordi den giver noget helt andet end de senere års true crime-bøger om danske drabssager.«
Bogblogger.dk
»En velskrevet bog med en spændende og utraditionel vinkel, hvor gerningsvåbnene er udgangspunktet. Det virker upåklageligt. […] I særdeleshed en fremragende bog […]«
Bibliotekernes lektørudtalelse
»En bog med 25 ens historier kunne i udgangspunktet godt lyde rimelig kedeligt og trivielt, men det er En stump genstand slet ikke. På trods af at de 25 historier handler om det samme, er de vidt forskellige, spændende fortalt og et historisk perspektiv. Det, at drabsvåbnet bliver sat ind i en historisk kontekst, gør bogens historier spændende og interessant. Bogen er ligeledes i et let tilgængeligt sprog, idet jeg læste hele bogen i løbet af en dag. Det skylder selvfølgelig både sproget og måden, den er skrevet på, der fik mig fanget ind.«
Michael Jensen, HR-konsulent
»Bogen sætter fortællinger om drab i et nyt lys, idet forfatteren ganske vist har lagt meget vægt på omstændigheder ved drabet, men i høj grad informerer læseren om datidens reaktioner på drabene, drabsmændenes personligheder, og herudover inddrager han enddog meget fine, historiske fortællinger og perspektiver i forsøget på at forklare nogle af årsagerne til, at mange forbrydelser og opklaringsarbejderne er gået, som de er.
Og det gør han godt.«
Bogsyn, 25. maj 2022
Antal sider: 235
ISBN: 9788772165769
Udgave, år: 1, 2022
Oplag, år: 2, 2023
Udgivelse: 25-05-2022
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 15152