Grønlandseksperimentet
♥ ♥ ♥ ♥ – Bo Tao Michaëlis, Politiken
En grønlandsk kvinde bliver fundet død i en opgang i Århus omringet af tomme vodkaflasker. Har hun drukket sig ihjel, eller er det overlagt mord?
Bloggeren Sus bliver modvilligt hevet ind i efterforskningen. Efterhånden som Sus trevler sagen op, ender hun med at stå ansigt til ansigt med en dyster fortid fra Danmarks tid som kolonimagt i Grønland.
Grønlandseksperimentet er en hårrejsende spændingsroman om mord, overgreb og opklaringsarbejde, men også om byudvikling og gentrificering, hjemløse og minoriteters status i Danmark og om forholdet mellem Grønland og Danmark.
Bogen er inspireret af spiralskandalen om grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke, bl.a. på danske kostskoler som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
»Nu kommer så den grønlandskdanske forfatter Nauja Lynge med en både interessant og inciterende roman, Grønlandseksperimentet, med både brod og bid mod danskernes opfattelse og misrøgt af folk og fæ fra verdens største ø. Tilmed ret så aktuel og original, i og med at tematikken klart og stærkt har afsæt i spiralskandalen […] bogen er afgjort anbefalelsesværdig som et smukt portræt af moderne grønlændere med en skæbne sat af Danmark i går og i dag.«
Bo Tao Michaëlis, Politiken, 16. januar 2025
4 stjerner - ★★★★
»[...] kan man håbe, at Nauja Lynges roman ud over at underholde også vækker til eftertanke med sit rystende portræt af Danmarks tid som kolonimagt.«
Tonny Vorm, Information, 16. januar 2025
»Grønlandseksperimentet er på den ene side en virkelig aktuel og relevant fortælling om behandlingen af et befolkningsmindretal. På den anden side er det en rigtigt god spændingsroman.«
Hyggegeek_litteratur, 16. januar 2025
Go’ morgen Danmark, 16. januar 2025
»Set i lyset af de seneste ugers debat om Grønland, USA og Danmarks mindre flatterende fortid som kolonimagt er der mange aktuelle temaer der trækkes frem i romanen, og forfatteren berører den underliggende racisme i dagens Danmark.«
Birte Strandby, Bogvægten, 20. januar 2025
»Det er et virkelig interessant og vigtigt emne, som Nauja Lynge tager op i sin bog […] en vigtig fortælling, som klart skal læses og forstås.«
Enbogreol, 16. januar 2025
»Bogen er let læselig og skrevet i et flydende og interessant sprog. At Trump nu langer ud efter Grønland har øget danskernes interesse for denne grønne ø – og jeg synes, romanen på fineste vis oplyser om, hvad der er sket i de ikke altid helt så gode gamle dage.«
M.K. Poulsen, Bogrummet, 23. januar 2025
»Dette er en gribende og samfundsrevsende roman, der dykker ned i et mørkt kapitel af dansk-grønlandsk historie.«
Nannareads, 1. februar 2025
Antal sider: 282
ISBN: 9788776230326
Udgave, år: 1, 2025
Oplag, år: 1, 2025
Udgivelse: 16-01-2025
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 21331