PsykC
– grundbog til psykologi på C-niveauBogen dækker kernestoffet til psykologi på C-niveau på de gymnasiale uddannelser. Herudover understøtter bogen træning af de kompetencer, der ligger i læreplanens faglige mål.
Det sker gennem arbejdsopgaver på forskellige taksonomiske niveauer samt eksempler på aktuelt stof, som eleverne kan anvende deres psykologiske viden på.
Bogens refleksionsspørgsmål sætter eleverne i stand til at koble det teoretiske stof med deres egen hverdag og virkelighed.
Bogens kapitler handler om:
- Sådan arbejder man i psykologi på C-niveau
- Psykologiens videnskabelige metoder
- Tema: Udvikling og livsforløb
- Tema: Læring i den moderne digitaliserede verden
- Tema: Unges udfordringer
- Tema: Fordomme, diskrimination og ekstremisme
I hvert kapitel inddrages de fleste af de fire kernestofområder (udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi), og der præsenteres en vifte af psykologiske perspektiver, så eleverne får en fornemmelse for psykologiens pluralistiske væsen.
»Samlet set skal der lyde stor ros samt et befriende suk over perspektiveringer og nuanceringer af komplekse emner. Bogen fremstår generelt lødig og tro imod læreplanens faglige mål om videnskabeliggørelse, kontra hvad der bliver kaldt ’hverdagspsykologi’. […] fremstår bogen overordnet set som en lødig og vellykket bog til sin målgruppe af elever på gymnasialt niveau, der formentligt går mere reflekterede og kritisk undersøgende til værks, uanset om det gælder fake news eller forskningsdesigns.«
P – psykologernes fagmagasin
»De mange cases, undersøgelser og refleksionsspørgsmål hjælper helt sikkert godt på vej, og forfatteren skal have ros for hele tiden at indtænke elevaktivering i arbejdet med stoffet. Alligevel sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at en mere stringent teorifremstilling ville gavne knap så velfunderede elever. Og her tror jeg, at læreren må på banen og supplere bogens pluralisme.«
Gymnasieskolen
5 stjerner - ★★★★★
Antal sider: 240
ISBN: 9788772162560
Udgave, år: 1, 2021
Oplag, år: 4, 2024
Udgivelse: 16-02-2021
Indbinding: Hæftet
Best.nr.: 12157