Den mangfoldige skole
– om didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejdeBliv klog på de muligheder og udfordringer, man som lærer kan stå overfor i en mangfoldig grundskole og et mangfoldigt samfund.
Denne bog handler om kultur, sprog og de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er knyttet til undervisning som følge af den vedblivende sproglige og kulturelle mangfoldighed. I bogen finder du en række konkrete cases, der diskuteres i lyset af den nyeste forskning.
Med fokus på flersprogethed og interkulturelle didaktiske overvejelser i forbindelse med flersprogede elever og skole-hjem-samarbejde bidrager bogen til en helhedsorienteret forståelse af den mangfoldige skole.
Bogen består af tre dele, der går i dybden med:
- Undervisning i det mangfoldige klasserum – en didaktisk undersøgelse og analyse af tre undervisningseksempler og en diskussion af den interkulturelle didaktiks nødvendighed.
- Flersprogethed som et grundvilkår – om undervisning og den interkulturelle didaktik fra en sprogvidenskabelig vinkel med særligt fokus på sprogpædagogik, flersprogede elever og sproglig mangfoldighed som ressource.
- Minoritetsforældre i centrum – hvordan skole, lærere og forældre via samarbejde kan udvikle og styrke den mangfoldige skole.
Bogen er skrevet af forskere ved Syddansk Universitet og henvender sig til lærerstuderende, lærere og andre fagprofessionelle i og omkring grundskolen. I læreruddannelsen kan den anvendes i alle sammenhænge, hvor spørgsmålet om den mangfoldige skole tages op.
Helle Lykke Nielsen, ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier. Forsker bl.a. i minoritetsforældre i danske institutioner.
Laila Kjærbæk, ph.d. og lektor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber. Forsker bl.a. i børns sprogtilegnelse og flersprogethed.
Line Krogager Andersen, ph.d. og postdoc ved Center for Grundskoleforskning. Forsker bl.a. i sprogdidaktik og flersprogethed.
Peter Hobel, ph.d. og lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab. Forsker bl.a. i interkulturel didaktik i folkeskolen og gymnasiet.
Søren Sindberg Jensen, ph.d. og lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab. Forsker bl.a. i interkulturel pædagogik og didaktik og deltagelsesmuligheder for minoriserede børn i uddannelsessystemet.
»Det er en rigtig god udgivelse, som giver et godt indblik i de udfordringer, som kulturforskelle kan give i skolehverdagen, men samtidig også i de mange muligheder, som mangfoldigheden kan tilføre undervisningen. Bogen klæder både undervisere og lærerstuderende godt på til at kunne lykkes i en mangfoldig skole«
Bibliotekernes lektørudtalelse, 22. oktober 2024
Pernille Aisinger, Folkeskolen, 29. oktober 2024 (interview)
Antal sider: 136
ISBN: 9788776230296
Udgave, år: 1, 2024
Oplag, år: 1, 2024
Udgivelse: 02-10-2024
Indbinding:
Best.nr.: 21201