Åbne og lukkede døre
En antologi om køn i pædagogikAntologien stiller skarpt på kønsblindheden i pædagogikken: i relationerne mellem børn og voksne, i lovgivningen og i folkeskolens undervisningsmateriale.
Forfatterne diskuterer og analyserer køn i pædagogik og kommer med forslag til, hvordan man kan arbejde videre med et kritisk kønsblik i sin egen pædagogiske praksis, så der kan åbnes nye døre.
Som Ane Kirk, en af bogens redaktører, påpeger:
»Uanset hvad man mener om betydning af køn, er det med til at udstikke rammer for både voksne, unge og børn. Alligevel er Danmark det eneste land i Norden, der har en ikke-holdning til køn i dag- og uddannelsesinstitutioner. Danmark er ikke kønsneutralt, men derimod kønsblindt, som en rapport fra Nordisk Ministerråd har fastslået«.
Bogen er delt i tre: Første og anden del ser på køn i hhv. daginstitutionerne og skolen, hvor tredje del vender blikket udad og ser på de pædagogiske 'trends' i forhold til kønsopdeling. Her skeles til udviklingen i Sverige, som på mange fronter er længere fremme end i Danmark.
Bogen er udgivet i samarbejde med Foreningen Køn i Pædagogik.
»Der veksles i bogen hele tiden mellem teoriafklaring og praksiseksempler, hvilket sammen med dens artikelopbygning og omfattende stikordsregister gør den anvendelig – også i en hektisk hverdag. […] Et kritisk og teoretisk velfunderet blik på de kønsblinde danske børne- og uddannelsesinstitutioner«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»”Åbne og lukkede døre” har mange klare kvaliteter. […] er på mange måder en øjenåbner«.
urbanblog, Karen M. Larsen
Antal sider: 228
ISBN: 9788778878274
Udgave, år: 1, 2010
Oplag, år: 2, 2010
Udgivelse: 01-03-2010
Indbinding: Paperback
Best.nr.: 15083