Tegn og mal
– i din egen julekalenderEn kreativ julekalender for klippe-klistreglade børn i alderen 5-10 år – og deres forældre. De i alt 24 aktiviteter sætter liv og farver på julemåneden.
Kalenderens aktiviteter slipper fantasien og kreativiteten løs og lader børnene skabe utrolige og smukke billeder. De fleste aktiviteter kan laves alene, mens enkelte er udformet, så man skal arbejde sammen to og to. Sjovest bliver det da også, hvis barnet sætter sig med venner, søskende eller forældre – så man kan være sammen om den kreative proces.
Lær f.eks. hvordan man laver de flotteste til og fra-kort, sin egen påklædningsdukke, har sjov med tegnede mønstrer i striber, prikker og cirkler samt tegner dyr, portrætter og meget mere.
»Et rigtig godt bud på en bog, der egner sig til flere målgrupper. Som aktivitetsbog hjemme i familien, lille gave til børnefamilien, som inspirationsmateriale i børnehaven, skolen eller SFO/fritidsordning. Den kan bruges til børn fra de er små (en 3-årig kan bidrage på sit niveau) og er stadig interessant for børn op til 12 år, som godt kan lide at tegne. Bogen som julekalender er en sjov ide. Forklaringerne er minimale, men tilstrækkelige, både med og uden en voksen ved siden – afhængigt af barnets alder. Den er indbydende og idegenererende. Vi har haft mange gode timer med bogen!«.
Louise Lomborg, underviser på læreruddannelse i Aarhus
»En oplagt julegave til børn og kreative sjæle«.
Lisbeth Tinghus, pædagogstuderende
»Julekalenderen har et hyggeligt og overskueligt lille format med et indbydende grafisk layout. Min datter gik løs på tegneopgaverne med stor iver, og de har den store fordel, at det er meget frie opgaver, som derfor tilpasser sig barnets evner. Som for eksempel 'Tegn din sko' eller 'tegn uden at kigge på papiret'. Opgaver, der giver barnet mulighed for at se verden på en lidt anden måde, og som man som voksen også selv får lyst til at prøve. Så i børnehøjde en dejlig julebog, med små, ikke for tidsrøvende opgaver til de fleste dage«.
Mette Reinhardt Jakobsen, journalist
»Dette en lille fin aktivitets-bog, som for så vidt sagtens kan bruges hele året. Jeg har brugt tid på dels at lave alle aktiviteterne selv og bragt disse og siden bogen med til børnene (10-12 år), som jeg til dagligt arbejder med. Og vi synes alle, at det var nogle gode aktiviteter. (Glæder mig til også at præsentere bogen og dens aktiviteter til målgruppen de 5-10 år)«.
Marianne Laustsen, psykomotorisk terapeut og pædagog
»Der er dømt kreativ nedtælling, når barnet igennem 24 inspirerende tegne- og maleaktiviteter tæller ned til jul. Britta Johanson har på alle måder skabt en julekalender med substans; her er læring og leg på fineste vis«.
Sjovforborn.dk
»[…] en simpel, men velfungerende eksempel på en nørkle-julekalender […] opgaverne er så tilpas overskuelige, at alle børn i skolealderen vil kunne løse de fleste tegneopgaver på egen hånd. På trods af sin enkelthed er der stor variation i opgaverne […]«.
Nordjyske Stiftstidende
Antal sider: 55
ISBN: 9788771181067
Udgave, år: 1, 2013
Oplag, år: 1, 2013
Udgivelse: 21-10-2013
Indbinding: Spiralryg
Best.nr.: 13952