Sociale medier, sociale dilemmaer (e-bog, epub)
Hvordan sætter man de rigtige digitale fodspor? Hvad er social identitet? Kan man stole på Wikipedia? Bliver man afhængig af Facebook? Er sociale medier godt for demokratiet?
Selvom man som ung i dag kaldes ’digital indfødt’, kan man godt mangle digital dannelse. Digital dannelse i form af at kunne analysere og forstå oplysninger fra internettet, men også i form af at kunne varetage sin ’digitale identitet’ og kende de uskrevne regler for hensigtsmæssig opførsel og kommunikation på internettet.
I denne bog fortæller forfatterne i korte og letlæste kapitler, hvad der er op og ned på web 2.0, Wikipedia, sociale medier som Facebook, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi færdes på nettet.
I 14 kapitler behandles bl.a. emner, termer og dilemmaer som:
- Hvorfor er de sociale medier gratis?
- Hvordan opstod internettet?
- Hvorfor får vi ikke samme søgeresultater på Google?
- Bliver vi dummere af internettet?
- Bliver man selvoptaget af sociale medier?
- Hvornår og hvor bruger man sms-sprog og smileys?
- Hvornår er man offline?
- Er det respektløst at sidde med sin telefon hele tiden?
- Hvad er en onlinejunkie, freemium og viral markedsførering?
Der er ingen løftede pegefingre eller regler om rigtigt og forkert i bogen. Forfatterne ønsker derimod at øge vores viden om, hvad vi skal være opmærksomme på, når vi kommunikerer og færdes på nettet og de mange sociale medier.
Bogen henvender sig til børn og unge og kan bruges i bl.a. samfundsfag- og danskundervisningen. Men alle, der dagligt bruger internettet og de sociale medier, kan have glæde af at læse med.
»Derfor vil jeg anbefale alle, som bruger de sociale medier, at læse bogen. Så de kan blive mere bevidste om deres egen adfærd, og måske bedre forstås andres adfærd online som offline«.
Michael Jensen, HR-konsulent
»Sociale medier, sociale dilemmaer er en rigtig interessant bog, der sætter fokus på en lang række af de centrale problemstillinger, der er opstået i kølvandet på digitalisering af vores hverdag«.
Malene Sander, CFO
»Her er en bog, som læreren kan tage direkte med ind i klasseværelset, og som på kort tid kan sætte gang i elevernes egne refleksioner over de sociale mediers mange dilemmaer. […] Bogen bør straks anskaffes til alle overbygningsskoler«.
Folkeskolen
Antal sider: 95
ISBN: 9788771185423
Udgave, år: 1. e-bogsudgave, 2015
Oplag, år: 1, 2015
Udgivelse: 15-04-2015
Indbinding: Ikke opgivet
Best.nr.: 13381