Kunst uden penge
– billedkunst med børnBilledkunst på lavbudget? Kan man det? Ifølge billedkunstner Britta Johanson er svaret et stort rungende JA!
Det kræver kreativitet og nytænkning, men det kan sagtens lade sig gøre. Og det er en nødvendighed i disse sparetider, hvor et område som billedkunst sjældent prioriteres højt i institutionernes budgetter.
Begynd med at gennemgå depotet – hvad har I allerede? Lav en ønskeliste til forældre – bed f.eks. om skotøjsæsker, knapper, gamle foto- og kunstbøger, gavebånd og muslingeskaller. Og så er det bare i gang med at lave kunst uden penge.
I bogen giver Britta Johanson et væld af eksempler på, hvordan man på et lille budget kan lave flotte billedkunstprojekter med børn. Hun gennemgår emner som foto, collage, billeder, julegaveværksted, materialer, metoder med mere.
»Forfatteren er uddannet billedkunstner, og det bærer bogen præg af. Den fremstår med et gennemført layout, der i flotte fotos viser forslag til anderledes aktiviteter med børn fra 3 år«.
Bibliotekernes lektørudtalelse
»… fyldt med masser af inspiration til lærere og pædagoger, der ellers holder sig tilbage på grund af økonomien eller usikkerheden over for arbejdet med billedkunst og med børn i fri udfoldelse«.
Folkeskolen.dk
»Bogen oser af kreativitet! […] en gave til alle, som arbejder med børn og billedkunst«.
paedagogen.dk
6 stjerner - ★★★★★★
Antal sider: 136
ISBN: 9788771180183
Udgave, år: 1, 2011
Oplag, år: 1, 2011
Udgivelse: 24-10-2011
Indbinding: Indbundet
Best.nr.: 10576